Nordfyns Kommune styrker læringsmiljøet for elever med ordblindhed

Kan vi gøre endeligt op med myter om elever med ordblindhed? Skolerne i Nordfyns Kommune vil styrke læringsmiljøerne for elever med ordblindhed og forsøge at gøre endeligt op med tabuer og myter om ordblindhed. Det sker gennem et toårigt projektsamarbejde med UCL.

Unge mennesker med ordblindhed vil i fremtiden slet ikke være så begrænsede af, hvad de kan i uddannelse og job. Det skal der skabes meget mere bevidsthed om. Sådan lyder visionerne i Nordfyns Kommune for morgendagens ordblindevenlige skoler.

Over to år får kommunes fem skoler uddannet 10 lærere på UCL’s nye ordblindelærer uddannelse. Sammen med læsevejlederne og skolernes ledelse intensiverer kommunen sit arbejde for at udbrede en ny forståelse hos eleverne selv og deres familier af, at elever med ordblindhed slet ikke behøver føle sig begrænsede i forhold til andre elever.

  • ”Der er så mange muligheder for at støtte elever med ordblindhed i dag, også med de nye læse- og skriveteknologier (LST), der bliver udviklet så hastigt. Vi drømmer om at skabe et miljø og en kultur på skolerne blandt både elever, forældre og lærere, hvor vi får brudt med mange års måde at tale om ordblindhed på som en stor begrænsning for de unges muligheder i livet, fortæller Julie Olsen, sprog- og læsekonsulent fra Nordfyns Kommune.

Indsatserne bliver fordelt på flere hænder

Det første år har projektet fokus på at samle den nye gruppe af ressourcepersoner på skolen – læsevejlederne, de nye ordblindelærere og ledelserne - og tage temperaturen på, hvor skolerne i dag er med deres indsatser.

  • ”Skolerne har været forskellige steder, bl.a. fordi indsatserne har været meget afhængige af få personer. Nu bliver indsatserne fordelt på flere hænder, fortæller Julie Olsen.

Projektet er startet med at skabe fælles fodslag blandt alle ressourcepersoner og ledelser på de fem skoler, om den nyeste didaktiske viden på feltet, og om hvordan læse- og skriveteknologierne (LST) kan bruges i alle skolens fag af alle lærerne.  

Alle lærere kan drage nytte af nye teknologier

I løbet af projektet bliver der afholdt dialogmøder på hver enkelt skole og sparringsmøder på tværs af skolerne, hvor ressourcepersoner og ledelse har fokus på at skabe gode organisatoriske rammer for indsatserne. For som Julie Olsen fortæller, har indsatser for ordblinde ofte været set som noget ”dansklærerne tager sig af”:

  • ”Der er sket så store teknologiske fremskridt i dag i forhold til den gang, vi talte om IT-rygsæk til ordblinde”, hvor indsatserne for elever med ordblindhed var mere afgrænset til danskfaget. Nu har vi licenser til alle elever til LST, og alle lærere kan drage nytte af disse”.  

Julie Olsen fortæller, at når der bliver sat lup på de nye muligheder for at understøtte læringen hos elever med ordblindhed, får lærerne ofte også øje på noget, der kan understøtte de øvrige elevers læring i klassen.

Når elever med ordblindhed fx har svært ved at afkode komplekse tekster, kan det sagtens gælde for andre elever i klassen også. Her åbner teknologierne muligheder for på simpel vis at variere undervisningen med fx lyttelæsning og nemmere veje til at få kendskab til fagtermer, ordforslag og så videre. Det betyder, at alle eleverne i en klasse har adgang til nye former for hjælp til at forstå teksterne.   

Redskaber kan også hjælpe andre elever

I grunden synes det smukt, at redskaber til elever med ordblindhed på den måde kan hjælpe alle andre elever og dermed understøtte skolens mangfoldige læringsmiljø.

Det underbygger Nordfyns Kommunes visioner om ordblindevenlige skoler. ”At elever med ordblindhed ikke bliver stigmatiseret som en særlig gruppe”, som Julie Olsen udtrykker det.  Eller som det lyder i projektets formålsbeskrivelse:

  • ”Vi vil skabe en ordblindevenlig skole, der er kendetegnet ved at have et inkluderende og anerkendende miljø, hvor elever med ordblindhed deltager og bidrager ligeværdigt i skolens faglige og sociale fællesskaber.”

 

Også skole-hjemsamarbejdet er i fokus

Julie Olsen understreger, at projektet i høj grad også handler om at ændre elevernes egen forståelse af sig selv og deres muligheder. Af samme grund indgår skole-hjemsamarbejdet også som en vigtig del af projektets fire indsatsområder – blandt andet fordi forældre, der selv har døjet med ordblindhed, risikerer at bære deres egne dårlige oplevelser videre til deres børn. Og det er der altså ingen grund til længere.

  • ”Det er en vigtig opgave på skolerne at få formidlet til forældre og elever, at man som elev med ordblindhed i dag, har nogle helt andre muligheder, end man havde for 40 år siden. I dag har vi meget mere viden om ordblindhed og meget bedre muligheder for at understøtte elevernes læring, forklarer Julie Olsen.

Kickstart for alle lærere i august 2024

I projektet har skolerne fokus, at den ordblindevenlig skole opstår i et samspil mellem disse tre elementer:

  1. Ordblindevenlige medarbejdere (mindset og viden)
  2. Ordblindevenlig undervisning (lige deltagelsesmuligheder for alle).
  3. Ordblindevenlig organisering (ledelsens understøttelse af indsatser)

Til august starter andet år i projektet, hvor det nye fokus og de nye indsatser skal udbredes til alle lærere og pædagogiske medarbejdere på kommunens fem skoler. Det starter med en kickoffdag i august. Derfra følger tematiserede workshops for grupper af medarbejdere og sparrings- og dialog møder mellem den nye gruppe ressourcemedarbejdere, ledelserne og UCL’s læringskonsulenter.