Lærke og Cecilie hjalp handicappede børn i Afrika

- Adgang til skoler og andre former for uddannelse for handicappede børn er tit umulig. Simpelthen fordi det ofte er umuligt for dem at komme derhen.

Sådan er situationen for mange børn med handicap i et af verdens fattigste lande. Det beskriver det rehabiliterings- og træningscenter i Tanzania, hvor 2 studerende fra Fysioterapeutuddannelsen i Odense var i praktik i begyndelsen af 2020.

Børnenes barske historier er også livsbekræftende

- I Tanzania mødte jeg en dreng, der som 5-årig fik et kraftigt stød. Han havde brandmærker over det meste af kroppen og havde fået begge sine ben amputeret. Han fortalte om sine drømme. Han ville være læge eller ingeniør, siger den ene af de to fysioterapeutstuderende Lærke Rasmussen.

- Han fortalte, hans familie samlede sammen, så han kunne få nye, kunstige ben, der kunne bøje i knæleddet, så han kunne gå mere frit. Han var så inspirerende og livsglad trods alt det, han havde været igennem, siger hun.

Ligesom de ca. 100 andre børn og unge på The Usa River Rehabilitation and Training Center fik han chancen for at gå i skole og få hjælp til at leve med sit handicap.

Og det var drenge som ham, Lærke og Cecilie hjalp gennem deres syv uger i praktik.

Vi hjalp børn med vidt forskellige handicap

De børn Lærke og Cecilie arbejdede med boede uden mor og far på en skole, der var indrettet som en slags kostskole. Børnene havde vidt forskellige handicap. Nogle havde en fysisk funktionsnedsættelse, mens andre var døve eller udviklingshæmmede.

En af opgaver for de to fysioterapeutstuderende var at lave holdtræning en til to gange om dagen med børnene. Det kunne være alt fra styrketræning til dans og lege. Og det kunne give en del udfordringer.

- Nogle af børnene var så skadet på hjernen, at de for eksempel ikke kunne forstå, hvordan de skulle cykle på en cykelmaskine. Ved at sætte hænderne på og presse i den rigtige retning, kunne vi hjælpe dem. Ellers ville de bare køre pedalerne frem og tilbage, siger Cecilie Louise Nielsen.

De store udfordringer har givet ekstra selvtillid

- Sproget var også en stor udfordring. De fleste af børnene kunne kun swahili. Men efter nogle uger kunne vi ved hjælp af lidt swahili og kropssprog signalerer, når børnene skulle rotere eller lave en ny øvelse, siger hun.

- Vi er virkelig blevet kastet ud i mange pressede situationer. Det kan være ubehageligt, men jeg er også vokset med opgaven, fordi vi har gjort en forskel for nogle børn, der havde det svært. Det har givet selvtillid, og det gør, at jeg er blevet bedre til at tænke hurtigt i forhold til, hvad jeg skal gøre for mine patienter, siger hun.

Fra ældre damer med rygbesvær til børn med hjerneskader

Ud over at gøre en forskel for børnene på rehabiliteringscentret, havde Cecilie og Lærke også patienter fra lokalområdet. De to studerende var med til operationer, og de havde også selv konsultationer med patienterne, der boede i lokalområdet.

- Vi mødte rige og fattige og alt fra ældre damer med rygproblemer til små børn, der havde skader på hjernen, fordi de ikke fik ilt nok, da de blev født. I forhold til dem havde vi meget fokus på at styrke deres motorik, siger Lærke og Cecilie.

Vi fik lov at opleve patienter med sjældne sygdomme

- Vi har set sygdomme, man ikke vidste fandtes. Vi så også sygdomme, vi har i Danmark, men som de færreste får lov og mulighed for at arbejde med under en praktik. Vi var for eksempel med til behandling af klumpfod, siger de.

- Praktikken i Tanzania har udviklet mig på min åbenhed overfor andre mennesker og kulturer. Det kan jeg med fordel bruge gennem mine andre praktikker på min uddannelse, da vi altid møder mange forskellige typer mennesker, siger hun.

Gode råd til dig der vil til udlandet

Lærkes 3 gode råd:

- Vær åben. Det er en ny kultur og et nyt sprog, og det vil være mega hårdt at skulle være så meget på. Men det er det hele værd. Så tag imod alt og vær åben over for nye oplevelser, personer og arbejdsroller.

- Oplev. Man tager ikke på udlandspraktik for kun at være fysioterapeut i et nyt land. Tag ud og lær landet du er i at kende. Tag på ture, oplev kulturen og hvad landet/byen har at byde på. Dine kollegaerne og værtsfamilie kan også godt lide, at du viser, du har interesse for deres kultur.

- Bo hos en lokal familie. Så får du meget mere ud af dit ophold, og du får oplevelsen helt ind under huden. Din lokale familie vil lære dig sproget og introducere dig til kulturen, maden, oplevelserne og afslapningsstederne.

Cecilies 3 gode råd:

- Vær altid nysgerrig og åben omkring de opgaver, udvekslingsstedet kan tilbyde dig. På den måde får du mest muligt ud af alle opgaver.

- Husk at sætte dine grænser, hvis der er noget du virkelig ikke har lyst til.

- Husk du er nem at spotte i et land som Tanzania. Gør derfor en indsats for at lære kulturen, sproget og normerne at kende. Det vil vise, du har respekt for landet, og det vil gøre, at andre møder dig med et mere positivt syn.