Campus Jelling
Det gamle seminarium på Stationsvej ligger centralt i den historiske by, Jelling, og har uddannet lærere og senere hen pædagoger siden 1841. På Stationsvej færdes knap 800 studerende fra lærer- og pædagoguddannelsen.
Studiemiljøet byder på både musikalske, sportslige og sociale aktiviteter for studerende. Jelling er en by i rivende udvikling, og med seminariets centrale placering er der rig mulighed for at nyde godt af byens butikker, kulturliv og historie.