Ny ældrelov: Er vejen til en styrket ældrepleje tværkommunalt samarbejde?

Omstillingen i ældre- og sundhedsområdet er forbundet med risiko. Det er afgørende at sikre alle tre ben i kvalitet; borger, faglig kvalitet og organisering. Team organisering nytter ikke uden sundhedsfaglig kvalitet. Og indsatser nytter ikke uden omsorg for patient/borger. Data kræver standarder; for selvbestemmelse, for helhed i faglige indsatser og for effektivitet i team organisering. 

Sundhedsfaglig konsulent ved UCL, Irmgard Birkegaard, peger her på fem fokusområder for implementering af helhedspleje, tværfagligt samarbejde og borgerens selvbestemmelse. 

1. Helhedspleje - en ny tilgang kræver nye kvalitetsmål og standarder

Den nye lov indebærer, at pleje, omsorg, genoptræning og rehabilitering skal ses som en helhed i borgerens forløb. Hjælpen organiseres i 3-5 overordnede pakker. Afgørende at tænke sundhed/sygeplejen ind som part i det tværfagligt team, der vurderer og tilpasser i samarbejde med borgeren.

Som leder bliver det afgørende at skabe faglige rammer for fleksible og sammenhængende indsatser. Et fælles fagligt fundament er nødvendigt. Clinical Frailty Scale (CFS) er et velegnet redskab til at identificere borgergrupper og sikre kvalitet i plejen. CFS hjælper med:

• Et fælles sprog og metode til screening. CFS anvendes i regioner og lægepraksis.

• Arbejdsgange for regelmæssig revurdering af borgernes behov.

• Fokus på kontinutet gennem faglighed og dokumentation. 

• Sikre data på faglig kvalitet i helhedspleje. 

2. Tværfaglige teams - styrket faglighed og samarbejde på fælles fagligt grundlag

Plejen skal forankres i tværfaglige teams, hvor pleje- og sundhedspersonale arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper. Dette kræver nytænkning af organisering og kompetenceudvikling. Og kompetenceudvikling kan med stor fordel kobles til samskabt styring, til at:

• Omsætte 'helhed' til en række konkrete faglige vurderinger og observationer.

• Sikre en klar struktur for at disse faglige vurderinger indgår i tværfaglig helhedspleje.

• Styrke daglig kompetenceudvikling integreret i trage- og teammøder.

• Skabe tydelige faglige positioner for erfarne medarbejdere, fx sygeplejersker ift klinisk lederskab.

• Indhente data på den sunhedsfaglige kvalitet.

3. Borgerens selvbestemmelse betyder inddragelse i eget forløb

Den nye lov understreger borgerens ret til selvbestemmelse og aktiv medindflydelse på egen pleje. For at sikre dette bør fagfolk og leder sætte kvalitetsstandard for selvbestemmelse:

• Udvikle en spørgeguide til det første besøg hos borgeren.

• Vælge en metode og fælles tilgang for samarbejde med pårørende om ansvar og forventninger.

• Styrke struktur for den tværfaglige koordinering og det kliniske lederskab i teamet. 

• Sikre ensaartet dokumentation af borgers ønsker. Hermed skabes kontinuitet for og data på 'selvbestemmelse'. 

4. Forebyggelse og samarbejde med civilsamfundet

Kommunerne skal arbejde mere forebyggende og samarbejde tættere med lokalsamfundet for at opspore sårbare grupper tidligt. Som kommune og ledelsesteam er det vigtigt at:

• Have fokus på de mange friske ældre 65+ og deres ressourcer, ‘Ældrestyrken’.

• Sikre at frivillige og civilsamfundsaktører bliver en ligeværdig partner i indsatsen.

• Skabe politisk forankring og tydelighed om ældreplejens rammer og muligheder; en kommunal indsats borger visiteres til ud fra specifikke behov og inden for kommunens gennemsigtige rammer for selvbestemmelse, helhedspleje og koordinering. 

Du kan evt. finde inspiration fra praksis her: https://www.ucl.dk/cases/samfund-og-sundhed/parorendesamarbejde-i-praksis--inspiration-fra-praksis

5. Økonomi og styring - fra regler til helhedsorienteret planlægning

Overgangen fra detaljerede regler til en mere fleksibel styring kræver en ny balance mellem ressourcer, dokumentation og kvalitet. Kvalitet kræver standardarder, som afsæt for medarbejdere og synlighed for borgere. Kommunernes organisation og alle ledere skal balancere mellem:

• Forskellige fortolkninger af den nye lov og i organisatorisk praksis arbejde for sammenhæng mellem ældreloven, sundhedsloven og serviceloven.

• Øget samspil med fagfolk til at sætte ny retning. Samskabt styring ind i kompetence- og implementeringsplan.

• Aftale nye kvalitetsstandarder for: selvbestemmelse, helhedspleje og team.

• Indhente data for alle tre perspektiver, borger, faglig kvalitet og koordinering 

Har du brug for støtte i processen?

Kontakt Irmgard Birkegaard for sparring. Du kan også finde inspiration i vores webinar ”Et tæt samspil med pårørende, frivillige og civilsamfund”.