Mie og Laura hjalp handicappede børn og unge i Tanzania

Både fagligt og kulturelt var det en vild og spændende tur, da de to fysioterapeutstuderende Mie og Laura var på 8 ugers praktikophold i Tanzania.

Weekenderne brugte Mie Hansen og Laura Schultz Kjær på dags- og weekendture. - Vi har virkelig mødt mange forskellige mennesker på turene med livskræftende fortællinger og spændende personligheder.

- Vi har virkelig mødt mange forskellige mennesker på turene med livskræftende fortællinger og spændende personligheder, siger Laura Schultz Kjær.

Listen over store oplevelser er lang, når Laura Schultz Kjær og Mie Theilgaard Hansen fortæller om deres 8 uger praktikophold i Tanzania i Afrika.

Oplevelserne tæller bl.a....

  • 4 dages safari-tur.
  • Kilimanjaro - Afrikas højeste bjerg.
  • Dans med de lokale i en Masai-landsby.
  • Forlovelsesfest.

Tanzania-praktik har givet Mie og Laura et fagligt løft

Mie og Laura besøgte en lokal børnehave, som er startet op af en franskmand. - Det var en mega hyggelig dag, hvor vi legede med børnene på legepladsen og spillede bold med dem på den store græsplæne, siger Laura.

Fagligt har de 8 ugers praktikophold også givet de to studerende enormt.

- Vi har været i praktik på et rehabiliteringscenter. Det er en form for kostskole for unge med funktionshandicap med omkring 140 elever, siger Laura Schultz Kjær.

- Vores opgave var at styrke elevernes svagheder og vedligeholde deres funktionsniveau via træning.

Besøg i en Masai-landsby.

- Efter en god lang køretur drejede vi ud ad en ikke-eksisterende vej, som førte os frem til landsbyen.

- Den lå midt ude i ingenting.

- Her fortalte beboerne om kulturen, boligforhold og levevilkår.

Praktikken på rehabiliteringscenteret bød på masser af aktiviteter.

- Hver onsdag var vi ude på græsplanen for at spille bold og få brugt vores gode dansetrin til afrikansk musik, siger Laura.

- Det var en skøn time, hvor smilet bare var stort hos alle.

- USA Rehabilitering Center, hvor vi var i praktik, er en form for kostskole for unge mellem 16 og 24 år, siger Laura.

Eleverne bor på centeret.

- De modtager fysioterapi, lærer om hvordan de klarer sig selv og uddanner sig enten til skrædder, bager, smed eller snedker.

Mie og Laura lavede både individuelle træninger og holdtræninger.

- Det at tænke kreativt i formidlingen og udførelsen har klart været et af de vigtigste faglige udbytter af mit ophold, siger Laura.

- Tålmodighed og det at give eleverne/patienterne tid til at forstå og eksperimentere med øvelserne har også givet mig meget fagligt i forhold til arbejdet som fysioterapeut.

- Ingen er ens, og derved er ingen formidling ens.

- Jeg har set og hørt om mange forskellige sygdomsforløb, som man ikke ser så meget af i Danmark, da de typisk er blevet behandlet hurtigere i Danmark.

- På den måde har jeg set meget af den teoretiske viden fra sygdomslære i praksis.

- Da vi besøgte Masia-landsbyen blev vi ”dressed up” i Masai-tøj.

- Vi blev også inkluderet i deres dans.

En to dages tur til Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro var en af mange spændende ture, som Mie og Laura var på i deres fritid.

Mie og Laura var med til en forlovelsesfest for en kollega.

- Det var en sød og hyggelig aften, siger Laura.

- Vi blev også invitereret med til brylluppet, men det fandt desværre sted efter, vi var taget hjem til Danmark.

3 gode råd fra Mie og Laura til dig, der overvejer at tage på udlandsophold:

- Tag afsted. Du vil ikke fortryde det. Det kan godt være det er dyrt, men det er oplevelsen værd.

- Vær nysgerrig. Hvis der er noget på arbejdspladsen, som du godt kunne tænke dig at se eller gøre, så spørg. Ofte er de meget åbne overfor det!

- Hvis du rejser til Afrika: Pak tålmodigheden med i rygsækken! Alting foregår i et langsommere tempo, end man er vant til i Danmark. Derudover er det en god idé at have tålmodighed med at finde din plads på arbejdspladsen.

Det var et større projekt at vaske tøj. Det tog typisk to timer. How to…

- Hent vand.

- Put sæbe i.

- Vask tøjet med hænderne.

- Put tøjet over i en spand med vand og vrid sæben ud.

- Hæng tøjet op og lad solen gøre sit arbejde…

Laura blev på hendes fødselsdag overrasket med fødselsdagskage og Happy Birth-sang af hendes medstuderende Mie og personalet på praktikstedet.

- I forbindelse med vores besøg på en privatskole var vi med til undervisningen i forskellige fag, siger Laura.

- Det var matematik, skrivning og health care. Og så sluttede vi dagen af med en taekwondo-time.

- Det var en skøn dag, hvor vi fik et godt indblik i, hvordan skolegangen ser ud i Tanzania.

Mie og Laura boede hos en værtsfamilie bestående af en mor, en 8-årig datter og en hushjælp.

- Det var virkelig hyggeligt og en skøn måde at opleve kulturen på, siger Laura.

- Her kunne vi stille en masse ”sjove/dumme” spørgsmål om kulturen, sproget osv.

- Hos værtsfamilien nød vi godt af den afrikanske mad, vi fik serveret, fortæller Laura og Mie.

Turen til Tanzania bød på mange smil for Mie og Laura.

Laura får sit diplom, som bevis for, hun har gennemført 8 ugers praktik i Tanzania.

Og fagligt har hun virkelig fået meget med i rygsækken.

- Den største forskel har været, at fysioterapeuterne i Tanzania har mange hatte på. Det vil sige, at de udfører nogle gange opgaver, som en kiropraktor, sygeplejerske, ergoterapeut eller læge ville gøre i Danmark.

- Det har resulteret i, at vi har set mange forskellige patienter på rehabiliteringscenteret, som normalt i Danmark ikke ville ende ved os som fysioterapeuter. 

Mie og Laura godt hjemme i Danmark igen efter 8 spændende uger i Tanzania.