Vidensrejse til Ontario med skræddersyet program netop efter jeres interesse.
Interessen for den canadiske delstat Ontarios skolesystem er tæt forbundet med danske og canadiske resultater i Pisa-rapporterne siden 2003.
I Pisa-rapporten fra 2003 lå resultaterne i Ontario under verdensgennemsnittet. Både lærerprofessionen og skolesystemet i den canadiske region var i krise.
Det skulle der gøres noget ved – og det blev der. 15 år efter var billedet et helt andet.
Ontarios skolesystem bliver nu vurderet til at ligge i toppen – præget af stor tillid til lærerfaget og med fine resultater for en meget stor del af elevgruppen.
Erfaringerne er en væsentlig inspirationskilde til den danske skolereform 2014.
Læs mere om hvorfor Ontarios skolesystem har så meget at byde på.
CFU har årelang erfaring med at arrangere vidensrejser til Ontario for skoleledere, politikere og lærere med fokus på skoleledelse og -udvikling. Vi udbyder pakkerejser og arrangerer skræddersyede rejser for kommuner, skoler og andre med interesse for skoleudvikling.
Vi har kontakter i Ontarios undervisningsministerium og kan trække på både embedsfolk, forskere og skolefolk med praktisk erfaringer fra alle hjørner af skolesystemet.
Se programmet for den næste vidensrejse til Ontario.
Vægtningen af de enkelte programpunkter bestemmer rekvirenten, ligesom der kan slettes og tilføjes punkter.
En vidensrejse til Ontario starter normalt en måneds tid, før flyet letter. Her samler vi deltagerne til et daglangt formøde for at sikre et fælles afsæt til turen.