Newton

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er Nationalt Newton Center. Det er centerets opgave at koordinere og lede det pædagogiske og tekniske arbejde omkring lokale newtonrum samt at understøtte samarbejdet med nuværende og potentielle Newton rum, kommuner og erhvervs-partnere.

Newton-konceptet

Udviklingen inden for naturvidenskab og teknologi går så stærkt, at skolernes faglokaler og lærere kan have svært ved at følge med. Denne udfordring imødekommer konceptet ”Newton rum”, der er udviklet af den norske non-profit organisation FIRST Scandinavia i samarbejde med lærere, universiteter og industripartnere.

Et Newton rum er et 200 kvadratmeter stort læringsrum, der er designet til, på en anderledes og innovativ måde, at engagere eleverne i STEM-undervisningen. I Newton rummene kan eleverne få erfaring med videnskab, matematik og teknologi gennem praktiske hands-on aktiviteter.

Undervisningen er inddelt i moduler. Hvert modul er et velstruktureret og afgrænset undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i et tema, som kan være alt fra energi, matematik og robotter til vandundersøgelser.

Et Newton rum er ejet af kommunen og deles typisk mellem flere skoler og ungdomsuddannelser. Vil du vide mere om Newton-konceptet og jeres mulighed for at oprette et lokalt Newtonrum?

Læs mere på www.newtonroom.com/dk eller kontakt projektmedarbejder Bjarke Falk Nielsen på telefon 6120 5882 eller mail bfni@ucl.dk