Lederskabskunst: Den nærværende leder

Dato: 18.03.2026
Tidspunkt: 14:00 - 17:00
Sted: Odense C
Adresse: Seebladsgade 1

Hvordan leder du, når følelser fylder, kompleksiteten stiger, og de svære samtaler kræver mere mod end nogensinde?

Denne eftermiddag inviterer Sanne Østergaard Nissen og Ole Fogh Kirkeby dig ind i universet omkring deres nye bog Lederskabskunst – en moderne tilgang til ledelse, hvor filosofi, psykologi og praksis går hånd i hånd.

Du får:

  • Indsigt i, hvordan følelser kan bruges som en professionel kompetence
  • Strategier til at skabe nærvær i ledelse
  • Introduktion til Spiralær Protreptisk Coaching
  • Praktiske værktøjer til svære samtaler og til at styrke relationer og fællesskaber

Og måske du går herfra med en ny klarhed over, hvorfra du selv leder – og hvorfor det gør en forskel.

Paneldebat

Mød et panel af erfarne ledere, der deler deres erfaringer med:

  • at navigere i medarbejderes følelser
  • hvad der gør svære samtaler svære
  • hvordan man bevarer nærvær og mod, når presset stiger
  • hvordan lederskabskunst omsættes i en travl hverdag

For hvem?

Ledere, mellemledere, HR-professionelle, konsulenter og alle, der interesserer sig for nærvær, bæredygtighed og mod i ledelse.