Lederskabskunst: Den nærværende leder
Dato: 18.03.2026
Tidspunkt: 14:00
- 17:00
Sted:
Odense C
Adresse:
Seebladsgade 1
Hvordan leder du, når følelser fylder, kompleksiteten stiger, og de svære samtaler kræver mere mod end nogensinde?
Denne eftermiddag inviterer Sanne Østergaard Nissen og Ole Fogh Kirkeby dig ind i universet omkring deres nye bog Lederskabskunst – en moderne tilgang til ledelse, hvor filosofi, psykologi og praksis går hånd i hånd.
Du får:
- Indsigt i, hvordan følelser kan bruges som en professionel kompetence
- Strategier til at skabe nærvær i ledelse
- Introduktion til Spiralær Protreptisk Coaching
- Praktiske værktøjer til svære samtaler og til at styrke relationer og fællesskaber
Og måske du går herfra med en ny klarhed over, hvorfra du selv leder – og hvorfor det gør en forskel.
Paneldebat
Mød et panel af erfarne ledere, der deler deres erfaringer med:
- at navigere i medarbejderes følelser
- hvad der gør svære samtaler svære
- hvordan man bevarer nærvær og mod, når presset stiger
- hvordan lederskabskunst omsættes i en travl hverdag
For hvem?
Ledere, mellemledere, HR-professionelle, konsulenter og alle, der interesserer sig for nærvær, bæredygtighed og mod i ledelse.