Brug sproget - grammatikundervisning i 4.-6. klasse

Kursus

Inspiration til grammatik integreret i danskfagets læse- og skriveaktiviteter

Datoer og tilmeld

Fagligt indhold

Kender du det, at eleverne har svært ved at overføre grammatikundervisningen til deres egne tekster? Genkender du følelsen af, at det bare kan være svært at finde meningsfulde – måske ligefrem nye – veje i grammatikundervisningen?

Kom til en inspirationseftermiddag, hvor det ikke er de store teorier om funktionel grammatik, der står i forgrunden. Til gengæld er den røde løber rullet ud og byder på masser af idéer til at bruge sproget i aktive, kreative sammenhænge og en grammatikundervisning, der tager afsæt i de tekster, som eleverne læser og skriver.

Det eneste, du skal gøre, er at medbringe en tekst, som dine elever skal arbejde med i dansk i dette skoleår.

Udbytte

Du får i løbet af eftermiddagen ideer til:  

  • At bruge sproget på meningsfulde og kreative måder med eleverne 
  • At udvikle små grammatikopgaver, der nemt kan integreres i din læse- og skriveundervisning 
  • At få overblik over elevernes sproglige udvikling 

…og du får rig mulighed for selv at afprøve mine opgaveideer, så du er klar til at arbejde med integreret grammatik i din danskundervisning.  

Målgruppen  

Dansklærere i 4.-6. klasse, danskvejledere 

Er du ikke i målgruppen?  

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere. 

Forplejning 

Kurset er inkl. forplejning.

Datoer og tilmeld

Forløb