Anvendt Sundhedsforskning

Med udgangspunkt i forskning, der styrker implementering af allerede kendt viden, og forsk­ning, der udvikler ny viden i et tværprofessionelt, dynamisk og tværsektorielt perspektiv knytter delprogrammet for rehabilitering sig særligt til:

• At skabe ny viden om nye restorative og kompenserende indsatser, der inddrager brugere, teknologi og innovativ brug af kontekstuelle faktorer i en rehabiliteringspraksis, der både går på tværs af professioner og sektorer.
• At styrke forskning med fokus på at involvere borgeren og borgerens nærmeste som centrale aktører i rehabilitering.­ Herunder at fastsætte mål, vælge beslut­ningsredskaber og konkrete indsatsformer og inddrage kontekster.
• At implementere og evaluere forskningsbaseret viden, herunder kliniske retningslinjer, i samarbejde med praksis.
• At styrke forskning, der involverer borgere, professi­onelle og studerende i at udvikle en tværprofessionel rehabiliteringsfaglighed.
• At fremme forskning, der beskæftiger sig med samfun­dets diskurser om rehabilitering. Herunder fokus på større synlighed og sammenhæng mellem samfundets forståelse af funktionsevnenedsættelse og udviklingen af

Ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Ulighed hænger tæt sammen med det enkelte menneskes oplevelse af sårbarhed, som kan blive årsag til ulig adgang til sundhedsvæsenets ydelser.

Sundhedsuddannelserne i UCL ønsker at bidrage med forsknings-og udviklingspro­jekter, der er rettet mod at øge viden om ulighed i sundhed og sårbarhed hos den enkelte og dennes pårørende. Forskningen vil ske i samarbejde med sundhedsforvaltninger og instituti­oner i kommuner og regioner samt private organisationer, og der vil blive forsket i:

• Årsager, konsekvenser og betydninger af ulighed i sundhed og sårbarhed.
• Indsatser og interventioner rettet mod ulighed i sundhed og sårbarhed – herunder implementering.
• Betydningen af familie og netværk, herunder viden om inddragelse af brugere og pårørende.
• Særlige innovative og teknologiske løsninger, der kan mindske ulig adgang til sundhedsfaglige ydelser for de sårbare.

Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning og UCL har særlige kompetencer til og ønsker om at gå forrest i udvikling af evidensbaserede behandlingstilbud og sundhedspraksis, både til raske og til særligt udsatte børn og unge.

Indsatserne skal bidrage til øget folkesundhed, øget tværprofessionalisme samt ny viden og praksis i grunduddannelserne.

Delprogrammets fokusområder styrker og øger fremadrettet:

• Forskning og udvikling inden for de faktorer, der ligger til grund for børn og unges trivsel. Fokus er særligt på at identificere og påvirke de risikofaktorer, der kan modifi­ceres.
• Forskning og udvikling inden for effekten af de forebyg­gelses- og behandlingstiltag, der naturligt ligger inden for rammerne af de professioner, der er repræsenteret i CAS.
• Udviklingen af effektive interventioner og implemente­ringen af dem – særligt fokus på implementering i praksis.
• Forskning og viden på området til gavn for praksis med afsæt i grunduddannelsens professioner. Ud over sundhedsuddannelserne er det oplagt at dele viden og forskning med lærere, pædagoger og socialrådgivere.
• Tværprofessionel forskning og undervisning i forhold til interventioner og indsat­ser for børn og unges sundhed og Fokus kan eksempelvis være skærmtid, fysisk aktivitet, mental sundhed, sårbare unge, sårbare familier, børn og sport.
• Gevinster for uddannelse og praksis: Studerende del­tager i projekter – ”i lære som forsker”. Nye resultater om­ sættes ikke kun for, men også med de studerende, praksis, både mono- og tværfagligt, møder UCLs professioner og studerende i udviklingsopgaver. Praksis efterspørger ofte BA-studerende til udviklingsopgaver.
• Intervention og aktionsforskning med udgangspunkt i UCL-professionernes praksis – skoler, ungdomstilbud og familier, sygehuse og klinikker.

Delprogrammet har sit primære genstandsfelt inden for radiografiens tre specialer: Radiologi, stråleterapi og nuklearmedicin samt inden for det laboratoriemedicinske område.

Delprogrammet er udfoldet i tre overordnede forskningste­maer, der inviterer til forskningssamarbejde med beslægtede professioner og forskningsmiljøer:

• Patientologi i en højteknologisk kontekst: Udforsker hvordan man bedst muligt inddrager, rådgiver og samarbejder med patienten, pårørende og andre sundhedsprofessionelle i en højteknologisk kontekst.
• Patientsikkerhed og strålebeskyttelse: Udforsker hvordan man bedst muligt beskytter patienter, pårørende og mpersonale ved diagnostiske og behandlingsmæssige procedurer inden for radiografi og bioanalytisk diagnostik.
• Optimering af ny teknologi: Udforsker den nyeste teknologis muligheder og begrænsninger inden for tre felter: Billeddiag­nostik, billedvejledt behandling og stråleterapi samt biomedi­cinsk laboratorieteknologi og undersøgelse i forhold til at opnå bedst mulige kvalitet i forebyggelse, diagnostik og behandling.

Adskillige forskningsresultater har påpeget, at især fysisk aktivitet er essentiel for mennesker med smerter og funktions­nedsættelse i muskler og led. Fysisk aktivitet og træning kan direkte forebygge og behandle muskel- og ledsygdomme.

Med udgangspunkt i klare anbefalinger for fremadrettet fokus for forskning i muskler og led knytter dette delprogram sig særligt til:

• At skabe fokuseret viden om udbredelse, årsager og konsekvenser af muskel- og ledsygdomme – og effektive indsatser rettet mod dem. Dette lige fra epidemiologi og mekanismeforskning til forskning i forebyggelse, behand­ ling, rehabilitering, evaluering og implementering, på tværs af sektorer og professioner.
• At implementere og evaluere allerede eksisterende viden og ny viden fra interventioner, der retter sig mod forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af muskel- og ledsygdomme, både i praksis og i sundhedsuddannel­
• At udvikle ny teknologi til diagnosticering og monitore­ring af muskel- og ledsygdom.
• At implementere og konsolidere kliniske retningslinjer i regioner, kommuner og almen praksis i forhold til mu­skel- og ledsygdomme i et bredere perspektiv.

Det er et ønske fra både politikere og fagprofessio­nelle i praksis, at forskningsindsatsen retter sig mod den basale palliative indsats for alle kategorier af patienter.

Der efterspørges desuden forskning, der belyser effekten af forskellige måder at organisere palliativ indsats på, både gene­relt og i forhold til forskellige patientkategorier.

På denne baggrund retter dette delprogram sig imod:

• At skabe evidensbaseret viden om metoder til vurde­ring af palliative behov hos patienter med forskellige livstruende sygdomme gennem forskning, der involverer patienter og pårørende.
• At udvikle, implementere og evaluere nye lindrende ind­satser for patienter med andre livstruende sygdomme end kræft. Dette i et samarbejde med konkrete praksis­kontekster, patienter og pårørende.
• At implementere og evaluere eksisterende evidensbase­ret viden om interventioner, der retter sig mod palliativ indsats, herunder organisering, både på specialiseret og basalt niveau.
• At bidrage til udvikling af det basale palliative niveau, herunder kompetenceudvikling af sundhedsprofessio­nelle ansat i kommuner og på sygehuse. Dette i samar­bejde med lokale praksiskontekster og sundhedsuddan­nelser.

Fremtidig forskning inden for aldring og ældreområdet bør bidrage med viden om forebyggelse, rehabilitering, omsorg, pleje og behandling.

Fokus bør være på at støtte ældre med faldende funktionsevne fysisk, psykisk, socialt såvel som eksistentielt. Dette for at sikre højere grad af selvstændighed og øget livskvalitet for denne gruppe.

Relevante fokusområder i delprogrammet vil være:

• At styrke forskning inden for forebyggelse, rehabilite­ring, omsorg, pleje og behandling til ældre i forhold til at udvikle indsatser og interventioner, der understøtter den ældres behov.
• At styrke forskning, der omhandler familiefokuserede indsatser på ældreområdet.
• At fremme viden om skrøbelige og sårbare grupper og deres ressourcer, ønsker og behov for at fremme hel­bred og trivsel hos denne gruppe.
• At styrke forskning inden for demens og pårørende til demente.
• At øge forskning inden for det tværsektorielle og tvær­professionelle samarbejde, herunder inddragelse og betydningen af teknologiske løsninger på ældreområdet.

Forskning inden for delprogrammet bidrager med viden om, hvordan teknologier kan være med til at forme hverdagen for borgere og sundhedsprofessionelle og hermed være væsentlig for at sikre høj kvalitet i sundhedssektoren ved forbedrede ydelser i dag og i fremtiden.

For at teknologi bedst muligt kan understøtte borgerens sundhed og deltagelse i samfundet, samt indgå meningsfuldt i borgerens hverdag har forskningen fokus på:

• At skabe fokuseret viden om inddragelse af teknologi i forskningen inden for pleje, omsorg, behandling og rehabilitering.
• At styrke forskning med fokus på involvering af borgeren, pårørende og sundhedsprofessionelle som centrale aktører i udvikling af teknologiske løsninger til at fremme velfærd, sundhed og trivsel.
• At implementere og målrettet evaluere forskningsbaseret viden om teknologiske løsninger der levere velfærdsydelser i samarbejde med praksis.
• At styrke forskning, der involverer borgere, professionelle og studerende i kompetenceudvikling af borgernær og professionsrettet teknologi.
• At fremme forskning vedrørende betydningen af teknologi i sundhedsvæsenet herunder få en forståelse af teknologiens betydning for sundhedsprofessionelles arbejde i den kliniske praksis.