Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Anvendt Sundhedsforskning

Afdeling for Anvendt Sundhedsforsknings arbejde tager afsæt i forskningsprogrammet "Tæt på og sammen med borgeren i det fremtidige sundhedsvæsen".

Forskningsfelt

Anvendt Sundhedsforskning forsker i og formidler viden på baggrund af forskningsprogrammet "Tæt på og sammen med borgeren i det fremtidige sundhedsvæsen" inden for genstandsfeltet "Sundhed, krop, kultur og samfund i et tværvidenskabelig og tværfagligt perspektiv."

Samarbejde og sammenhæng

I bestræbelsen på at skabe sammenhængende indsatser for borgere og patienter på tværs af fag og sektorområder medtænkes sundhedsteknologiske muligheder i alle delprogrammer og projekter.

Tilsvarende indgår refleksioner over borgerrettet og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme med de sundhedsprofessionelle tæt på og sammen med borgeren, hvor også pårørende og socialt netværk er vigtige aktører med kompetencer i forhold til borgerens egen sundhed.

I forskningsprogrammet tilstræbes partnerskabsaftaler som afsæt for eksternt forskningssamarbejde med udvikling af viden i samspil med regioner, kommuner, virksomheder og frivillige organisationer såvel nationalt som internationalt.

Nationale og internationale samarbejdspartnere

Anvendt Sundhedsforskning har et omfattende samarbejde med nationale og internationale partnere; universiteter, offentlige og private organisationer.

Afdelingen udbyder planlagte præ-ph.d.-forløb for alle ansatte i Området for Sundhed. Studerende i Området for Sundhed tilbydes deltagelse i afdelingens forsknings- og udviklingsprojekter.

Forskning inden for 7 delprogrammer

Baggrunden for at etablere forskningsprogrammer er at bidrage til udvikling og forbedring af sundhedsvæsenet og velfærdssamfundets ydelser samt et behov for at udvikle viden, der kan sikre, at fremtidens sundhedsuddannelser baserer sig på forskningsbaseret viden og kompetencer til virksomhed i en foranderlig sundhedspraksis.

Programmet er opdelt i 7 delprogrammer og indeholder forskning og udviklingsprojekter fra alle sundhedsuddannelsernes forskellige genstandsfelter.

Poul Bruun
Poul Bruun Forskningschef for Anvendt Sundhedsforskning
Susanne Pommergård Jakobsen
Susanne Pommergård Jakobsen Faglig leder

Delprogrammer

Rehabilitering

Med udgangspunkt i forskning, der styrker implementering af allerede kendt viden, og forsk­ning, der udvikler ny viden i et tværprofessionelt, dynamisk og tværsektorielt perspektiv knytter delprogrammet for rehabilitering sig særligt til:

  • At skabe ny viden om nye restorative og kompenserende indsatser, der inddrager brugere, teknologi og innovativ brug af kontekstuelle faktorer i en rehabiliteringspraksis, der både går på tværs af professioner og sektorer.
  • At styrke forskning med fokus på at involvere borgeren og borgerens nærmeste som centrale aktører i rehabilitering.­ Herunder at fastsætte mål, vælge beslut­ningsredskaber og konkrete indsatsformer og inddrage kontekster.
  • At implementere og evaluere forskningsbaseret viden, herunder kliniske retningslinjer, i samarbejde med praksis.
  • At styrke forskning, der involverer borgere, professi­onelle og studerende i at udvikle en tværprofessionel rehabiliteringsfaglighed.
  • At fremme forskning, der beskæftiger sig med samfun­dets diskurser om rehabilitering. Herunder fokus på større synlighed og sammenhæng mellem samfundets forståelse af funktionsevnenedsættelse og udviklingen af

Hanne Kaae Kristensen
Hanne Kaae Kristensen Programleder og docent

Ulighed og sårbarhed

Ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Ulighed hænger tæt sammen med det enkelte menneskes oplevelse af sårbarhed, som kan blive årsag til ulig adgang til sundhedsvæsenets ydelser.

Sundhedsuddannelserne i UCL ønsker at bidrage med forsknings-og udviklingspro­jekter, der er rettet mod at øge viden om ulighed i sundhed og sårbarhed hos den enkelte og dennes pårørende. Forskningen vil ske i samarbejde med sundhedsforvaltninger og instituti­oner i kommuner og regioner samt private organisationer, og der vil blive forsket i:

  • Årsager, konsekvenser og betydninger af ulighed i sundhed og sårbarhed.
  • Indsatser og interventioner rettet mod ulighed i sundhed og sårbarhed – herunder implementering.
  • Betydningen af familie og netværk, herunder viden om inddragelse af brugere og pårørende.
  • Særlige innovative og teknologiske løsninger, der kan mindske ulig adgang til sundhedsfaglige ydelser for de sårbare.

Dorthe Susanne Nielsen
Dorthe Susanne Nielsen Programleder og docent

Børn og unges sundhed og trivsel

Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning og UCL har særlige kompetencer til og ønsker om at gå forrest i udvikling af evidensbaserede behandlingstilbud og sundhedspraksis, både til raske og til særligt udsatte børn og unge.

Indsatserne skal bidrage til øget folkesundhed, øget tværprofessionalisme samt ny viden og praksis i grunduddannelserne.

Delprogrammets fokusområder styrker og øger fremadrettet:

  • Forskning og udvikling inden for de faktorer, der ligger til grund for børn og unges trivsel. Fokus er særligt på at identificere og påvirke de risikofaktorer, der kan modifi­ceres.
  • Forskning og udvikling inden for effekten af de forebyg­gelses- og behandlingstiltag, der naturligt ligger inden for rammerne af de professioner, der er repræsenteret i CAS.
  • Udviklingen af effektive interventioner og implemente­ringen af dem – særligt fokus på implementering i praksis.
  • Forskning og viden på området til gavn for praksis med afsæt i grunduddannelsens professioner. Ud over sundhedsuddannelserne er det oplagt at dele viden og forskning med lærere, pædagoger og socialrådgivere.
  • Tværprofessionel forskning og undervisning i forhold til interventioner og indsat­ser for børn og unges sundhed og Fokus kan eksempelvis være skærmtid, fysisk aktivitet, mental sundhed, sårbare unge, sårbare familier, børn og sport.
  • Gevinster for uddannelse og praksis: Studerende del­tager i projekter – ”i lære som forsker”. Nye resultater om­ sættes ikke kun for, men også med de studerende, praksis, både mono- og tværfagligt, møder UCLs professioner og studerende i udviklingsopgaver. Praksis efterspørger ofte BA-studerende til udviklingsopgaver.
  • Intervention og aktionsforskning med udgangspunkt i UCL-professionernes praksis – skoler, ungdomstilbud og familier, sygehuse og klinikker.

Diagnostik og behandling - CONRAD

Delprogrammet har sit primære genstandsfelt inden for radiografiens tre specialer: Radiologi, stråleterapi og nuklearmedicin samt inden for det laboratoriemedicinske område.

Delprogrammet er udfoldet i tre overordnede forskningste­maer, der inviterer til forskningssamarbejde med beslægtede professioner og forskningsmiljøer:

  • Patientologi i en højteknologisk kontekst: Udforsker hvordan man bedst muligt inddrager, rådgiver og samarbejder med patienten, pårørende og andre sundhedsprofessionelle i en højteknologisk kontekst.
  • Patientsikkerhed og strålebeskyttelse: Udforsker hvordan man bedst muligt beskytter patienter, pårørende og mpersonale ved diagnostiske og behandlingsmæssige procedurer inden for radiografi og bioanalytisk diagnostik.
  • Optimering af ny teknologi: Udforsker den nyeste teknologis muligheder og begrænsninger inden for tre felter: Billeddiag­nostik, billedvejledt behandling og stråleterapi samt biomedi­cinsk laboratorieteknologi og undersøgelse i forhold til at opnå bedst mulige kvalitet i forebyggelse, diagnostik og behandling.

Muskler og led

Adskillige forskningsresultater har påpeget, at især fysisk aktivitet er essentiel for mennesker med smerter og funktions­nedsættelse i muskler og led. Fysisk aktivitet og træning kan direkte forebygge og behandle muskel- og ledsygdomme.

Med udgangspunkt i klare anbefalinger for fremadrettet fokus for forskning i muskler og led knytter dette delprogram sig særligt til:

  • At skabe fokuseret viden om udbredelse, årsager og konsekvenser af muskel- og ledsygdomme – og effektive indsatser rettet mod dem. Dette lige fra epidemiologi og mekanismeforskning til forskning i forebyggelse, behand­ ling, rehabilitering, evaluering og implementering, på tværs af sektorer og professioner.
  • At implementere og evaluere allerede eksisterende viden og ny viden fra interventioner, der retter sig mod forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af muskel- og ledsygdomme, både i praksis og i sundhedsuddannel­
  • At udvikle ny teknologi til diagnosticering og monitore­ring af muskel- og ledsygdom.
  • At implementere og konsolidere kliniske retningslinjer i regioner, kommuner og almen praksis i forhold til mu­skel- og ledsygdomme i et bredere perspektiv.

Palliation

Det er et ønske fra både politikere og fagprofessio­nelle i praksis, at forskningsindsatsen retter sig mod den basale palliative indsats for alle kategorier af patienter.

Der efterspørges desuden forskning, der belyser effekten af forskellige måder at organisere palliativ indsats på, både gene­relt og i forhold til forskellige patientkategorier.

På denne baggrund retter dette delprogram sig imod:

  • At skabe evidensbaseret viden om metoder til vurde­ring af palliative behov hos patienter med forskellige livstruende sygdomme gennem forskning, der involverer patienter og pårørende.
  • At udvikle, implementere og evaluere nye lindrende ind­satser for patienter med andre livstruende sygdomme end kræft. Dette i et samarbejde med konkrete praksis­kontekster, patienter og pårørende.
  • At implementere og evaluere eksisterende evidensbase­ret viden om interventioner, der retter sig mod palliativ indsats, herunder organisering, både på specialiseret og basalt niveau.
  • At bidrage til udvikling af det basale palliative niveau, herunder kompetenceudvikling af sundhedsprofessio­nelle ansat i kommuner og på sygehuse. Dette i samar­bejde med lokale praksiskontekster og sundhedsuddan­nelser.

Hanne Kaae Kristensen
Hanne Kaae Kristensen Programleder og docent

Aldring og ældres trivsel

Fremtidig forskning inden for aldring og ældreområdet bør bidrage med viden om forebyggelse, rehabilitering, omsorg, pleje og behandling.

Fokus bør være på at støtte ældre med faldende funktionsevne fysisk, psykisk, socialt såvel som eksistentielt. Dette for at sikre højere grad af selvstændighed og øget livskvalitet for denne gruppe.

Relevante fokusområder i delprogrammet vil være:

  • At styrke forskning inden for forebyggelse, rehabilite­ring, omsorg, pleje og behandling til ældre i forhold til at udvikle indsatser og interventioner, der understøtter den ældres behov.
  • At styrke forskning, der omhandler familiefokuserede indsatser på ældreområdet.
  • At fremme viden om skrøbelige og sårbare grupper og deres ressourcer, ønsker og behov for at fremme hel­bred og trivsel hos denne gruppe.
  • At styrke forskning inden for demens og pårørende til demente.
  • At øge forskning inden for det tværsektorielle og tvær­professionelle samarbejde, herunder inddragelse og betydningen af teknologiske løsninger på ældreområdet.

Hanne Kaae Kristensen
Hanne Kaae Kristensen Programleder og docent

Forskere

Rehabilitering

Hanne Kaae Kristensen
Hanne Kaae Kristensen Programleder og docent
Kamilla Kielsgaard Andersen
Kamilla Kielsgaard Andersen Ph.d.-studerende
Poul Bruun
Poul Bruun Forskningschef for Anvendt Sundhedsforskning
Trine Holt Clemmesen
Trine Holt Clemmesen Ph.d.-studerende

Palliation

Hanne Kaae Kristensen
Hanne Kaae Kristensen Programleder og docent

Aldring og ældres trivsel