Afdeling for Anvendt Sundhedsforsknings arbejde tager afsæt i forskningsprogrammet "Tæt på og sammen med borgeren i det fremtidige sundhedsvæsen".
Anvendt Sundhedsforskning forsker i og formidler viden på baggrund af forskningsprogrammet "Tæt på og sammen med borgeren i det fremtidige sundhedsvæsen" inden for genstandsfeltet "Sundhed, krop, kultur og samfund i et tværvidenskabelig og tværfagligt perspektiv."
I bestræbelsen på at skabe sammenhængende indsatser for borgere og patienter på tværs af fag og sektorområder medtænkes sundhedsteknologiske muligheder i alle delprogrammer og projekter.
Tilsvarende indgår refleksioner over borgerrettet og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme med de sundhedsprofessionelle tæt på og sammen med borgeren, hvor også pårørende og socialt netværk er vigtige aktører med kompetencer i forhold til borgerens egen sundhed.
I forskningsprogrammet tilstræbes partnerskabsaftaler som afsæt for eksternt forskningssamarbejde med udvikling af viden i samspil med regioner, kommuner, virksomheder og frivillige organisationer såvel nationalt som internationalt.
Anvendt Sundhedsforskning har et omfattende samarbejde med nationale og internationale partnere; universiteter, offentlige og private organisationer.
Afdelingen udbyder planlagte præ-ph.d.-forløb for alle ansatte i Området for Sundhed. Studerende i Området for Sundhed tilbydes deltagelse i afdelingens forsknings- og udviklingsprojekter.
Her finder du forskningsprogrammet for 2018-2020.
Baggrunden for at etablere forskningsprogrammer er at bidrage til udvikling og forbedring af sundhedsvæsenet og velfærdssamfundets ydelser samt et behov for at udvikle viden, der kan sikre, at fremtidens sundhedsuddannelser baserer sig på forskningsbaseret viden og kompetencer til virksomhed i en foranderlig sundhedspraksis.
Programmet er opdelt i 8 delprogrammer og indeholder forskning og udviklingsprojekter fra alle sundhedsuddannelsernes forskellige genstandsfelter.
Med udgangspunkt i forskning, der styrker implementering af allerede kendt viden, og forskning, der udvikler ny viden i et tværprofessionelt, dynamisk og tværsektorielt perspektiv knytter delprogrammet for rehabilitering sig særligt til:
Ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Ulighed hænger tæt sammen med det enkelte menneskes oplevelse af sårbarhed, som kan blive årsag til ulig adgang til sundhedsvæsenets ydelser.
Sundhedsuddannelserne i UCL ønsker at bidrage med forsknings-og udviklingsprojekter, der er rettet mod at øge viden om ulighed i sundhed og sårbarhed hos den enkelte og dennes pårørende. Forskningen vil ske i samarbejde med sundhedsforvaltninger og institutioner i kommuner og regioner samt private organisationer, og der vil blive forsket i:
Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning og UCL har særlige kompetencer til og ønsker om at gå forrest i udvikling af evidensbaserede behandlingstilbud og sundhedspraksis, både til raske og til særligt udsatte børn og unge.
Indsatserne skal bidrage til øget folkesundhed, øget tværprofessionalisme samt ny viden og praksis i grunduddannelserne.
Delprogrammets fokusområder styrker og øger fremadrettet:
Delprogrammet har sit primære genstandsfelt inden for radiografiens tre specialer: Radiologi, stråleterapi og nuklearmedicin samt inden for det laboratoriemedicinske område.
Delprogrammet er udfoldet i tre overordnede forskningstemaer, der inviterer til forskningssamarbejde med beslægtede professioner og forskningsmiljøer:
Adskillige forskningsresultater har påpeget, at især fysisk aktivitet er essentiel for mennesker med smerter og funktionsnedsættelse i muskler og led. Fysisk aktivitet og træning kan direkte forebygge og behandle muskel- og ledsygdomme.
Med udgangspunkt i klare anbefalinger for fremadrettet fokus for forskning i muskler og led knytter dette delprogram sig særligt til:
Det er et ønske fra både politikere og fagprofessionelle i praksis, at forskningsindsatsen retter sig mod den basale palliative indsats for alle kategorier af patienter.
Der efterspørges desuden forskning, der belyser effekten af forskellige måder at organisere palliativ indsats på, både generelt og i forhold til forskellige patientkategorier.
På denne baggrund retter dette delprogram sig imod:
Fremtidig forskning inden for aldring og ældreområdet bør bidrage med viden om forebyggelse, rehabilitering, omsorg, pleje og behandling.
Fokus bør være på at støtte ældre med faldende funktionsevne fysisk, psykisk, socialt såvel som eksistentielt. Dette for at sikre højere grad af selvstændighed og øget livskvalitet for denne gruppe.
Relevante fokusområder i delprogrammet vil være:
Forskning inden for delprogrammet bidrager med viden om, hvordan teknologier kan være med til at forme hverdagen for borgere og sundhedsprofessionelle og hermed være væsentlig for at sikre høj kvalitet i sundhedssektoren ved forbedrede ydelser i dag og i fremtiden.
For at teknologi bedst muligt kan understøtte borgerens sundhed og deltagelse i samfundet, samt indgå meningsfuldt i borgerens hverdag har forskningen fokus på: