Løft skolens faglighed med kompetencemidler
Vil du blive klogere på hvordan du kan løfte din skoles faglighed med kompetencemidler? Så deltag på vores online informationsmøde.
Det er gratis at deltage.
Den Kommunale Kompetencefond giver lærere mulighed for at søge op til 30.000 kr. årligt til kompetenceudvikling. Fonden dækker 80 % af udgifterne, mens skolen dækker 20 %. Midlerne kan anvendes til kursusgebyrer, vikarudgifter, materialer, transport og ophold.
Men hvad betyder det for jer som skoleledere? Og hvordan kan midlerne bruges strategisk til at udvikle faglighed, undervisningskvalitet og skolens samlede kapacitet?
På informationsmødet sætter vi fokus på:
- Hvordan puljen kan understøtte den kommende fagfornyelse
- Hvilke kurser der kan søges tilskud til
- Processen for ansøgning og jeres rolle i godkendelse
- Hvordan I kan sikre, at efteruddannelse forankres i praksis og skaber reel effekt i undervisningen
Målgruppe:
Informationsmødet er målrettet skolens ledelse, som har ansvar for kompetenceudvikling og ønsker at udnytte kompetencefondens muligheder til at styrke skolens faglighed og kvalitet.