Annemarie Toubøl har fået ph.d. om demensvenlige sygehuse godkendt
Det er ekstra svært at komme på sygehuset, hvis man har demens. Annemarie Toubøl har i sin ph.d. sat fokus på, hvordan man kan gøre sygehuse mere demensvenlige.
- Forskning viser, at patienter med en demensdiagnose ofte bliver udskrevet fra et sygehus i en dårligere sundhedstilstand, end de blev indlagt i, siger Annemarie Toubøl.
Hun har netop forsvaret en ph.d., der har undersøgt forskellige perspektiver på demensvenlige sygehuse.
- Alle mine studier peger på, at det er væsentligt, hvordan ser vi på mennesket med demens, når vedkommende kommer på sygehus, siger Annemarie Toubøl.
For at komme i dybden med det spørgsmål har hun lavet 3 forskellige studier.
- Jeg har fulgt patienter med demens under deres indlæggelse på Svendborg Sygehus. Efterfølgende har jeg inddraget forskellige interessenter, som skulle give deres bud på, hvad der skal til for at være et demensvenligt sygehus. Nogle af dem var selv mennesker med demens. Derudover var det pårørende, ansatte på Svendborg Sygehus og repræsentanter fra Alzheimerforeningen, siger Annemarie Toubøl.
I hendes tredje studie undersøgte hun kompetenceudviklingen på Svendborg Sygehus. Sygehuset er udnævnt til demensvenligt sygehus. Det betyder, at alle medarbejdere uanset profession eller jobfunktion har fået efteruddannelse indenfor demens.
- I studiet har jeg undersøgt, hvad det betyder at få øget kompetenceudvikling, og konklusionen er, at det har stor betydning, siger Annemarie Toubøl.
Borgere med demens er særligt sårbare
Der er grund til fokus på demensvenlige sygehuse. For patienter med en demensdiagnose er særligt sårbare under indlæggelse på et sygehus.
- Det kan skyldes kendte symptomer som svækket hukommelse, nedsat dømmekraft, vanskeligheder ved at udtrykke sig og vanskeligheder ved at begå sig såvel i de fysiske rammer som i relation til de sociale sammenhænge, forklarer Annemarie Toubøl.
- Demensvenlige sygehuse er et nyt begreb, og derfor har mit ph.d.-studie haft som formål at udvikle viden om demensvenlige sygehuse. Det skal hjælpe til at kunne vejlede i den fortsatte udvikling af demensvenlige sygehuse, siger hun.
- Studiets resultater viser, at demensvenlighed på sygehuse er komplekst, men at det potentielt kan give en ny retning i forhold til, hvorledes mennesker med en demensdiagnose bliver mødt og set på et sygehus.
Alt sygehuspersonale skal have viden om demens
I ph.d.’en fremhæver Annemarie Toubøl, at det er vigtigt, at alle ansatte bliver en del af et tværfagligt kompetenceløft i forhold til at arbejde med demensvenlighed. For demensvenlighed er komplekst.
- Mange ting bliver fremhævet i mine studier. Det kan være omgivelserne. For eksempel om der er en opholdsstue, der ligner noget, patienten med demens kender.
- Men vi er også nødt til at have fokus på, hvordan vi taler om en patient med demens. Italesætter personalet vedkommende som problematisk, eller prøver de at forstå det enkelte menneske og tænker, vedkommende kan bidrage til en situation.
- I de patientforløb jeg fulgte, kunne jeg se, at når der tages udgangspunkt i den demente patient, så udviklede situationen sig helt anderledes. Det kunne for eksempel være, når en ældre dame fik tid til at finde et spænde frem fra toilettasken, der var vigtigt for, at hun kunne se pæn ud.
- Et sygehus har sin helt egen logik, hvor der er fokus på effektivitet og sygdomme. Det kan gå stærkt, og det stritter imod det, der er særligt svært for mennesker med demens. Alle der arbejder på et sygehus er nødt til at vide noget om demens. De skal kunne kende og genkende tegn på demens.
- På den måde får man nogle patienter, der føler sig værdigt behandlet. Det skaber tryghed. Også hos de pårørende og personalet selv, siger Annemarie Toubøl.
