Når vi forsker på tværs, bliver vi klogere og gør en større forskel
16 forskere og undervisere fra både UCL's sundheds- og samfundsfaglige område er med i det store forskningsprojekt Min ryg. Den tværfaglige tilgang giver helt nye indsigter om rygbesvær.
- Hvis vi skal kunne bidrage til at kvalificere det arbejde, der foregår i kommuner på tværs af sektorer, organisatoriske grænser og fag, så er vi nødt til at være nysgerrige efter, hvordan de tænker, arbejder og begrebsliggør det, de arbejder med, siger Anne Marie Dahler.
- Vi er nødt til at bringe vores viden fra forskellige faglige områder ind, hvis vi skal forstå den kompleksitet, en kommune navigerer i, siger forskeren, der til daglig er programleder for forskningsprogrammet ”Kommunal forvaltning og praksis” i Afdeling for Anvendt Velfærdsforskning hos UCL.
Hun og 15 andre forskere og undervisere er en del af et stort 3-årigt ryg-forskningsprojekt med Svendborg Kommune. Projektet er bl.a. kendetegnet ved, at UCL bidrager med medarbejdere fra både det sundheds- og samfundsfaglige område for at leve op til de ting, Anne Marie Dahler nævner.
Målet med Min ryg-projektet er at samskabe det bedste, kommunale rehabiliteringstilbud for borgere med langvarigt rygbesvær. Og der er brug for det. For ondt i ryggen er den hyppigste årsag til sygedage i Danmark.
- Men det er vanskeligt at sige, hvad rygsmerter er for en størrelse. Det har både en fysisk, psykisk og social dimension. Derfor er det vigtigt at forstå kompleksiteten, siger en af de andre projektdeltagere Hans Kromann Knudsen, der underviser på UCL’s fysioterapeutuddannelse.
Dårligt samarbejde på tværs kan forværre rygsmerter
Anne Marie Dahler har i mange år forsket i, hvordan den offentlige sektor forvalter og implementerer lovgivning og modeller for velfærdsprofessionelt arbejde. Herunder også de udfordringer og muligheder, det giver for de patienter og borgere, der modtager offentlige ydelser.
- En af de største udfordringer i de kommunale tilbud, når man skal arbejde på tværs af sektorer, afdelinger og fagprofessioner er at sikre en indsats, der er effektiv og meningsfuld for borgeren, siger Anne Marie Dahler.
De konkrete udfordringer genkender Hans Kromann Knudsen også. Både fra hans tid som fysioterapeut i praksis og fra det konkrete forskningsprojekt.
- Det er vigtigt, at borgeren ikke får modsatrettede beskeder, når han eller hun møder forskellige fagfolk i kommunalt regi. For eksempel fra trænings- og beskæftigelsesafdelingen, siger Hans Kromann Knudsen.
- Som fysioterapeut kan man stå med to borgere, hvor deres kroppe ligner hinanden, men alligevel er der stor forskel på den smerte, de oplever.
Hvordan kan det være, at det kun er den ene, der havner der, hvor han får kroniske rygsmerter. Jeg har selv stået med de mennesker, og har oplevet, at der mange forhold i deres liv, som kan være årsager til langvarige smerteproblematikker, siger han.
- Hvis man for eksempel bliver bekymret for, om ens økonomiske grundlag bliver taget fra en, så påvirker det rehabiliteringen i den forkerte retning.
Derfor kan det have stor betydning, at de forskellige fagpersoner ikke giver modsatrettede beskeder til borgeren, tilføjer Anne Marie Dahler.
Uvidenhed kan føre til, at vi modarbejder hinanden
Og der kan være store forskelle på, hvordan man møder en borger med rygproblemer afhængigt af, om man arbejder i en beskæftigelses- eller træningsafdeling. Forskellig lovgivning spiller bl.a. ind. Det kan have indflydelse på, hvilke tidshorisonter fagpersonerne har fokus på.
- Det kan for eksempel være 22 ugers reglen, som de beskæftigelsesfaglige medarbejdere har en del fokus på. Hvis en borger i et sygdomsforløb fortsat er uarbejdsdygtig efter 22 uger, så skal kommunen revurdere, om vedkommendes sygedagpenge kan forlænges, siger Anne Marie Dahler.
- Det kan være relevant for træningsafdelingen at vide i forhold til, om træningen skal tilrettelægges anderledes. Og omvendt kan det for beskæftigelsesafdelingen være relevant at vide, om det er realistisk at genvinde arbejdsevnen indenfor de 22 uger, siger hun.
- Når vi ikke ved, hvad hinanden gør og hvorfor, så kan vi nemt komme til at modarbejde hinanden. Der skal være en forståelse for hinandens arbejdsopgaver, og hvad der er målet med en indsats. Ellers risikerer man at gøre og sige ting, som ikke er hensigtsmæssige for borgere, siger Anne Marie Dahler.
- Vi er med Min ryg-projektet med til at facilitere, at forskellige faggrupper i kommunen mødes på en anden måde. Det skaber forståelse for hinandens begreber, og det flytter rigtig meget, siger hun.
Alle sundhedsproblemer rummer sociale dimensioner og omvendt
Men det er ikke kun i Svendborg Kommune, at det tværfaglige samarbejde har gevinster et år inde i Min ryg-projektet. Det har det også for de UCL-medarbejdere, der i Min ryg-projektet arbejder sammen på tværs af det sundheds- og samfundsfaglige område.
- Alle sundhedsproblemer rummer sociale dimensioner og omvendt, siger Anne Marie Dahler.
- Jeg tror, Min ryg-projektets tværfaglige fokus kommer til at smitte af på, hvordan UCL uddanner fremtidens sundhedsprofessionelle, men også på fremtidige forskningsprojekter. Fremover vil jeg tænke mere tværfagligt, når jeg skal være med til at designe projekter som programleder, siger hun.
- Vi bringer to søjler sammen i det her projekt, og ved at forstå hinanden skaber vi en lille ny fælles verden, siger Hans Kromann Knudsen.
- Ondt i ryggen er et komplekst fænomen. Og det har stor betydning, hvordan vi italesætter det i borgerens hverdagsliv, rygcentret og beskæftigelsesafdelingen. Min faglighed bliver perspektiveret ved, at forskellige fagligheder bliver bragt sammen. Det pirrer min nysgerrighed i forhold til, hvordan vi koordinerer indsatsen, så det er til borgerens bedste, siger han.
- Det vil komme mine studerende til gode. Og i sidste ende er succeskriteriet for eksempelvis Min ryg-projektet jo, at borgerne i Svendborg Kommune oplever en sammenhæng i deres møde med kommunen, der giver mening for dem og et stort personligt udbytte, som giver livskvalitet, siger Hans Kromann Knudsen.
--
Fakta
Forskningsprojektet ”Min Ryg – kommunal rehabiliteringsindsats for borgere med langvarigt rygbesvær” er forankret i Anvendt Sundhedsforskning, UCL under ledelse af projektleder Tina Junge.
Formålet med projektet er at samskabe det bedste, kommunale rehabiliteringsforløb sammen med borgere med langvarigt rygbesvær, Sundheds- og Beskæftigelsesområdet i Svendborg Kommune, SDU og UCL, samt at skabe, omsætte og anvende viden med praksis og videnorganisationer.
I projektet samarbejdes på tværs mellem flere af UCL’s forskningsafdelinger og grunduddannelser – herunder:
- Anvendt Sundhedsforskning og Anvendt Velfærdsforskning.
- Sygeplejerske-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelserne.
Projektet gennemføres i perioden 2020-2022.
Læs mere på UC Viden: Min Ryg.