Ny forskning til folkeskolen

Tre er et godt tal. Når noget siges tre gange, bliver det virkelig slået fast - som i folkeeventyr og bibelske fortællinger.

Men på UCL og center for anvendt skoleforskning gælder det magiske tal altså tre nye forskningsprojekter, som lektor på læreruddannelsen Thomas Roed Heiden, lektor Marianne Vihøj og videnskabelig assistent på SDU Rune Hejli Lomholt har fået bevilliget penge til.

De tre projekter foregår som et samarbejde mellem UCL og henholdsvis Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

- Midlerne fra Ph.d.-rådet er møntet på praksisnær forskning med særlig relevans for både folkeskolen og læreruddannelsen, og der er rift om dem. Derfor er jeg stolt af, at vi har fået bevilget tre ph.d.-projekter i 2021 med tilknytning til Center for Anvendt Skoleforskning. Det er klart en styrkelse af den anvendte forskning ved UCL, siger Thomas Illum Hansen, forskningschef på UCL og medlem af Ph.d.-rådet.

Drama i undervisningen

Lektor Thomas Roed Heiden skal forske i, hvordan drama, opført på en scene eller bare på gulvet i klasselokalet, kan udvikle de helt små elevers udbytte af danskundervisningen og forbedre deres forudsætninger for at fortolke litteratur

- I praksis kan vi se, at drama bliver brugt meget lidt i Danmark, og jeg tror, der er mange børn, som mangler andre måder at kunne udtrykke sig på end det sproglige. Den del tror jeg på, at det her projekt kan være med til at løfte, siger Thomas Roed Heiden, der sammenligner med andre nordiske lande, hvor drama er en central del af modersmålsundervisningen.

Thomas Roed Heiden skal som led i forskningen samarbejde med Birkhovedskolen i Nyborg og Grønnevang Skole i Hillerød.

Test og demokratisk dannelse

Lektor Marianne Vihøjs ph.d.-projekt er i den grad aktualiseret af, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på et pressemøde fredag den 29. oktober sammen med en bred kreds af partier bedyrede, at de nationale test, som de er udformet i dag, snart er fortid. 

- Man kan sige, det er blevet et projekt til tiden, siger Marianne Vihøj.

Hun skal netop i sin forskning se på, hvordan de mange målinger, test og prøver påvirker skolen og de mennesker, der arbejder der. Og ikke mindst hvilke vilkår de skaber for, at eleverne får en demokratisk dannelse, som er et af folkeskolens hovedformål. Men demokratiske dannelse er til gengæld svært at måle på, og dermed risikerer det ifølge forskeren at blive forsømt.

- Målingerne viser, at trivslen blandt elever falder – og at det faglige niveau heller ikke stiger, og ligeså med motivationen – så måske er der et misforhold mellem udvikling af dannelse og alle de kriterier og tests, som man skal leve op til, siger Marianne Vilhøj.

Ulighed, hvor kommer det fra?

Rune Hejli Lomholt, der er kandidat i sociologisk pædagogik og har en professionsbachelor i pædagogik fra UCL, skal nærstudere en eventuel ulighed i læreres opfattelse af elever.

- Er der nogle latente, underliggende uligheder i den måde, lærere opfatter elevernes faglige formåen, hvad består en lærers vurdering af, og hvor meget fylder den enkelte del i forhold til de andre dele? Det er nogle af de spørgsmål, jeg søger svar på, siger Rune Hejli Lomholt.

Projektet lægger op til en faglig diskussion med lærere om, hvad der er medvirkende til uhensigtsmæssige forskelle i vurdering af elever, og hvordan lærere kan arbejde med dette.

Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning har i alt udvalgt 12 ph.d.-projekter og uddeler i alt 29,7 millioner kroner til dette års stipendier.

Foto: Colourbox.com