UCL-forsker hjælper ung sygeplejerske til at gå forskervejen

Jeg kan se en yngre udgave af mig selv i Sofie. Derfor vil jeg gerne investere min tid i hende i håb om, at hun også vil gå forskervejen, siger Ellen Boldrup Tingleff, der er ph.d. og forsker hos UCL.

Dato: 04.01.2022 - Forfatter: Carsten Pico

- Der er brug for flere som Sofie i forskningsverdenen, siger Ellen Boldrup Tingleff og kigger håbefuldt over på den 14 år yngre Sofie Aslerin på den anden side af bordet.

De to har netop fejret en stor forskningssucces. Det vender vi tilbage til.

- Sundhedsvæsenet mangler ikke kun varme hænder, siger Ellen, der er ph.d. og forsker hos Anvendt Sundhedsforskning hos UCL.

- Vi trænger også til flere akademisk, dygtige sygeplejersker, som kan udvikle og implementere viden, så vi kan forbedre plejen og behandlingen for patienter og deres pårørende. Særligt i psykiatrien, siger Ellen, der også er forsker ved Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart hos Psykiatrien i Region Syddanmark og Postdoc ved Klinisk Institut hos SDU.

Forskeren: Sofies skarpe hjerne kan gøre en forskel

Sofie Aslerin kan gøre en forskel med hendes skarpe hjerne. Det er Ellen slet ikke i tvivl om.

Derfor tog Ellen også imod med åbne arme, da den nyuddannede sygeplejerske for to år siden kontaktede hende.

Sofie ville prøve af, om hun kunne løfte sit bachelorprojekt til en faglig artikel eller måske endda en videnskabelig forskningsartikel. Noget som få nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelserne i UCL havde gjort.

- Jeg har selv stået der, hvor Sofie stod med ønsket om at prøve forskerdrømmen af, inden jeg for alvor sprang ud i det og gik ph.d.-vejen. Dengang mødte jeg mere erfarne folk, som anerkendte mig, troede på mig og engagerede mig i deres arbejde. Det er fuldstændig afgørende for, at du kan holde drivet, siger Ellen.

- Derfor ville jeg også gerne investere tid i Sofie. Jeg tror aldrig, jeg har mødt en nyuddannet, der var så målrettet og engageret i videnskabeligt arbejde.

Sofie gik på halv tid og forskede i al sin fritid

Nervøs og med en vis ærefrygt. Sådan havde Sofie Aslerin det, da hun som næsten nyuddannet en dag i december for to år siden gik til Ellen Boldrup Tingleff med ønsket om hjælp til at løfte sit bachelorprojekt til en artikel, der kunne publiceres.

- Jeg havde ikke så meget erfaring. Jeg kendte Ellen fra uddannelsen og jeg kan huske, at jeg tænkte ”der kommer nok ikke så meget samarbejde over det”, fordi hun var ph.d., siger Sofie Aslerin.

- Det var udfordrende i starten. Jeg var bekymret for, om jeg var god nok, og om jeg kunne leve op til hendes forventninger. Men Ellen var meget afslappende og viste mig tillid. Så jeg mistede ikke modet. Tværtimod. Jeg fik endnu mere blod på tanden, fordi Ellen gav mig ansvar og betragtede mig som en samarbejdspartner, siger hun.

- Så i det næste år tog jeg en beslutning om ikke at arbejde mere end 24 timer om ugen som sygeplejerske. Ved siden af brugte jeg al min fritid på at udarbejde artiklen, som handler om pårørende til patienter på voksenpsykiatriske afdelinger og deres oplevelse af, at blive involveret i pleje- og behandlingsforløb.

- I et helt år var forskningen nærmest mit liv. Jeg så meget det forløb som et springbræt til at få prøvet af, om forskning var noget for mig, og om jeg skulle søge ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, siger Sofie, der til foråret afrunder sin kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.

Succesen kom efter mere end et års hårdt arbejde

Efter 9 måneders hårdt arbejde var Sofie og Ellen klar til at sende deres 25 sider lange bud på en forskningsartikel ind til peer review hos det anerkendte tidsskrift Klinisk Sygepleje.

Forud var gået gennemlæsning og analyse af tidligere, relevante videnskabelige artikler om at være pårørende i psykiatrien, mange og lange drøftelser samt timevis af gennemskrivninger af det review, de håbede skulle blive kronen på værket.

- Det kræver meget at skrive en videnskabelig artikel. For der ligger utroligt meget bag hver eneste sætning. Når du har en sætning med otte referencer, så skal du have styr på alle otte kilder, siger Ellen.

- Det har Sofie heldigvis, og derfor udviklede det sig også til, at hun blev en reel samarbejdspartner. Sofie er et systematisk menneske. Og hun er utrolig struktureret og kan analysere data. Samtidig har hun styr på, hvor vi er i processen og kan altid finde tilbage til data, når det er nødvendigt, siger hun.

Og de evner blev der brug for. For fra reviewet blev indsendt første gang til Klinisk Sygepleje og til det blev publiceret gik der et helt år.

- Vi fik reviewet tilbage med kommentarer. Og så skulle vi igennem hele studiet igen og omskrive med de nye perspektiver, som reviewerne anbefalede, siger Sofie.

- Det slog ikke Sofie ud. Hun forblev ekstremt motiveret og engageret, og hun var villig til at lægge den arbejdsindsats i det, som det krævede for, at vi til sidst fik optaget vores artikel. Den gejst skal man modsvare som vejleder, siger Ellen med et stort smil.

Sofie har været en god investering for UCL

Stoltheden og begejstringen lyser ud af Ellen Boldrup Tingleff, når snakken går på, hvad Sofie allerede har opnået, og hvilket potentiale hun kan have indenfor forskningsverdenen.

Og allerede nu har Sofie gjort en stor forskel som førsteforfatter til den videnskabelige artikel, som Klinisk Sygepleje udgav i dette efterår. Både for hendes måske kommende forskerkollega og hendes tidligere uddannelsesinstitution.

- Jeg forsker i reduktion af tvang i retspsykiatrien og pårørendeinddragelse i psykiatrien, siger Ellen.

- Når du skal ud og formulere forskningsprojekter og blandt andet skal søge fondsmidler, så står du langt stærkere, hvis du har et review, hvor man samler alle de tilgængelige studier inden for området. Det er det, Sofie og jeg har gjort, og det review passer fantastisk i forhold til nogle af de projekter, jeg skal i gang med, siger hun.

- Så jeg kan bruge vores resultater direkte ind i forskningsmæssige sammenhænge.

- På sygeplejerskeuddannelsen bruger jeg forskningsresultaterne på 3. semester i faget psykiatrisk sygepleje i forhold til, hvad pårørende i psykiatrien efterspørger.

- Og vi bruger også artiklen i forskningsmetodologi, hvor jeg kan trække de nuværende studerende på sygeplejerskeuddannelsen helt ind bag i maskinrummet i forhold til, hvordan man kommer fra A til Å, når man laver et systematisk review.

- Så vores samarbejde og forskningsartiklen har både stor værdi i forhold til grunduddannelserne og min forskningskarriere. Derfor synes jeg også, det har været godt givet ud, at ledelsen har givet mig rum til at samarbejde med Sofie.

Erfaren forsker håber lærlingen følger i hendes fodspor

Til sommer afrunder Sofie hendes sundhedsfaglige kandidatuddannelse med et speciale, der bygger videre på den forskning, hun har lavet med Ellen.

Hvad der herefter skal ske, er ikke helt klart. Men forskerdrømmen lever i hende. Og spørger man Ellen Boldrup Tingleff, så er svaret klar.

- Jeg ser gerne, at Sofie bliver ph.d.-studerende. Når Sofie kommer og spørger, så er jeg klar til at vejlede hende, siger Ellen med et stort smil.

Og ender Sofie med at forsøge at gå i Ellens fodspor som forsker, så er det kampen for de psykisk hårdest prøvede medborgere, der har den største plads i hendes hjerte.

- Det er en virkelig udsat gruppe. Der er en betydelig overdødelighed blandt mennesker, der lider af psykiske lidelser, så de lever i gennemsnit 20 år kortere sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Så der er meget at hente, hvis vi via forskning kan være med til at pege på forhold, der kan forbedres, siger Sofie.

---

FAKTA:

Sofie Aslerin og Ellen Boldrup Tingleff fik i efteråret 2021 udgivet deres videnskabelige artikel i tidsskriftet Klinisk Sygepleje.
Artiklen har til formål at undersøge pårørendes oplevelser af at blive involveret af de sundhedsprofessionelle i plejen og behandlingen på voksenpsykiatrisk afdeling.

Baggrunden for artiklen er, at involvering af pårørende kan reducere patienters indlæggelsestid og forebygge tilbagefald.
Herunder kan du læse de væsentligste pointer fra artiklen:

  • Pårørende har overvejende negative oplevelser i forhold til at blive involveret i patientens pleje og behandling.
  • Pårørende efterspørger, at sundhedsprofessionelle anerkender de pårørendes viden og erfaring om patienten.
  • Pårørende udtrykker behov for mere omsorg fra de sundhedsprofessionelle i forhold til den pårørende i forbindelse med patientens indlæggelse.

På den baggrund anbefales det, at:

  • Sundhedsprofessionelle inkluderer pårørende i beslutningsprocesser omkring patientens pleje og behandlingsforløb – ex gennem behandlingsmøder.
  • Sundhedsprofessionelle er mere opmærksomme på deres muligheder for at informere pårørende samt gå i dialog om deres oplevelser af patientens situation.
  • Sundhedsprofessionelle bør have opmærksomhed på de pårørendes oplevede byrder og yde den nødvendige støtte og omsorg.