Ny docent tager fat på teknologi og uddannelse
Første marts tager Rasmus Leth Jørnø fat i stillingen som docent på UCL i teknologididaktik og teknologiforståelse. Netop ”teknologiforståelse” er et varmt emne i skoledebatten, fordi det endnu ikke står klart, om det i fremtiden skal indgå som et selvstændigt fag i folkeskolen og i læreruddannelsen.
- Jeg ser meget frem til at blive mødt af et hav af forskellige perspektiver på teknologiforståelse og uddannelse. Mit fokus vil være at sætte retning for forskningen, og for mig er forskningens vigtigste rolle, at den får en reel betydning for måden, vi laver uddannelse på, siger Rasmus Leth Jørnø, der i sin nye stilling kommer til at være tilknyttet afdelingen for anvendt forskning i pædagogik og samfund på UCL.
Teknologiens mange aftryk
Rasmus Jørnø kommer fra en stilling som lektor på Professionshøjskolen Absalon, hvor han har været ansat i 10 år. Hans speciale er læringsprocesser båret af teknologi, digitale miljøer og innovationsprocesser.
- Man kan kort sige, at min ekspertise ligger der, hvor teknologi og uddannelse skærer hinanden, opsummerer Rasmus Leth Jørnø med smil i stemmen.
Elevers forståelse for teknologi kommer ifølge ham til at blive endnu mere vigtig i fremtiden. Og ikke bare, hvordan teknologien fungerer, men hvad der ligger bag teknologien, og hvilke konsekvenser den får for vores måde at indrette samfundet på. Derfor er det også et spørgsmål, hvordan kommende lærere skal undervises i teknologiforståelse.
Kun toppen af isbjerget
- Jeg mener virkelig teknologiforståelse som fag har en eksistensberettigelse. Vi står over for en revolution i forhold til, hvad teknologi vil bringe af forandringer – ikke mindst på uddannelsesområdet. Og vi har kun set toppen af isbjerget, siger Rasmus Leth Jørnø.
I perioden 2018-21 iværksatte Børne- og Undervisningsministeriet et forsøg på 46 folkeskoler, hvor faget teknologiforståelse blev prøvet af. Både som et selvstændigt fag, og hvor det indgik som et element i andre fag.
Men en del er elevernes evner til at navigere i og forstå teknologi, en anden del er, hvordan institutioner med videregående uddannelse skal indrette sig i en (endnu mere) digital fremtid.
Fremtidens uddannelse
- Hvis der er 24 timers adgang til uddannelse, hvorfor skal man så indrulleres på et hold med bestemte mødetidspunkter og eksaminer? Jeg nævner det bare som et eksempel på et af mange spørgsmål, teknologien stiller til måden at tilbyde uddannelse på, siger Rasmus Leth Jørnø.
UCL lancerede i marts 2022 et udviklingsprogram, ”UCL program for uddannelse 4.0”, hvor undervisere, forskere, ledere og studerende skal eksperimentere med nye ideer og uddannelsesformater. Programmet løber indtil 2025, og i den sammenhæng får Rasmus Leth Jørnø naturligvis også en central rolle.
