Dygtige, ambitiøse og engagerede sygeplejerskestuderende er en gave til sundhedsvæsnet

Vi ønsker at uddanne dygtige og ambitiøse sygeplejestuderende, der forholder sig kritisk til den sygepleje, de udfører, til faget, sundhedsvæsnet og samfundet. Derfor hilser vi indlægget fra sygeplejestuderende Pernille Normann og Xenia Løwe Scherer i Politiken 10. januar 2021 meget velkommen.

Sygeplejerskeuddannelsen er landets næststørste videregående uddannelse, en meget vigtig uddannelse, og vi ønsker, at vores studerende blander sig i debatten og bl.a. derigennem er med til at forme den uddannelse, de er en del af.

Sygeplejerskeuddannelsen har brug for en stærk kobling mellem teori og praksis – et af perspektiverne i Pernille Normann og Xenia Løwe Scherers indlæg.

I professionshøjskolernes arbejde med udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne udarbejdes bl.a. løbende såkaldte "aftagerundersøgelser", hvor vi spørger aftagerne: Sygehuse, hospitaler og kommuner, hvordan de oplever kompetencerne hos vores nyuddannede sygeplejersker.

Den seneste undersøgelse fra 2019 viser, at størstedelen af vores aftagere er tilfredse med dimittendernes kompetencer. Vi spørger også vores egne sygeplejerskestuderende om deres oplevelse af uddannelsen.

Til udsagnet "Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj" – på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig, og 5 er meget enig – giver vores sygeplejerskestuderende i gennemsnit et 4-tal. Så langt, så godt. Men derfor vil vi selvfølgelig – præcis som de to sygeplejestuderende – gerne gøre det endnu bedre.

Sygeplejerskeuddannelsen er en generalistuddannelse

Sundhedsvæsnets mange faglige specialiseringer stiller store krav til alsidige kompetencer og færdigheder i forhold til de mange specialområder inden for sygeplejen. Der er en verden til forskel på at være sygeplejerske på f.eks. en børneafdeling på et sygehus og på et plejecenter i en kommune.

For ikke at tale om at være sygeplejerske på et af de mange covid-19-afsnit, hvor sygeplejersker og andre lige nu knokler i døgndrift for at begrænse antallet af coronarelaterede dødsfald.

Sygeplejerskeuddannelsen indeholder 1,5 års praktik, hvilket svarer til 43 procent af uddannelsen.

Det betyder ikke, at den nyuddannede sygeplejerske er en færdiguddannet sygeplejerske. Som nyuddannet er man først lige begyndt. Sygeplejersker har brug for livslang udvikling og efteruddannelse.

Sundhedsvæsnet er i konstant udvikling, og arbejdspladserne har et særligt ansvar for at sikre, at også vores nyuddannede sygeplejersker får den rette støtte og oplæring i deres første ansættelser.

Sygeplejersker har brug for livslang udvikling

Omfanget af praktik i uddannelsen stiller store krav til kvaliteten af den kliniske undervisning, der finder sted på hospitaler, i psykiatrien, i hjemmesygeplejen og på behandlings-og plejecentre.

Og ja, der mangler uddannede vejledere på hospitaler og i kommuner flere steder i landet. Vejledere, der er formelt uddannet til og opmærksomme på vores sygeplejestuderende i deres første rigtige møde med patienterne. Derfor foreslår vi at indføre et refusionstaxameter på sygeplejerskeuddannelsen i lighed med f.eks. på jordemoderuddannelsen. Det har været på tegnebrættet tidligere, men Kommunernes Landsforening har indtil nu været kritisk.

Pernille Normann og Xenia Løwe Scherer skriver i deres indlæg, at uddannelsen i deres øjne er blevet meget teoretisk – og almene teorier fylder for meget på bekostning af praktiske færdigheder. At de føler sig usikre på, hvad de skal gøre, hvis de oplever en patient med hjertestop.

Til det vil vi gerne understrege, at det er helt naturligt at føle sig usikker, når det handler om mødet med en patient i livsfare. Den følelse nikker flere erfarne sygeplejersker også genkendende til. Dernæst så er det altså en absolut nødvendighed for at redde liv at have et stærkt teoretisk fundament. Det understøtter, at man træffer de rigtige og nødvendige beslutninger i en travl hverdag, og at man er i stand til at tage lederskab, reflektere og udvikle sig til gavn for patienter og pårørende. I øvrigt fyldte tænkere som Bourdieu og Habermas betydeligt mere i sygeplejerskeuddannelsen for 15-20 år siden.

Det er en styrke, at sygeplejerskeuddannelsen er en bred uddannelse. Og ambitiøse og kritiske sygeplejestuderende er en gave. Vi lytter og lærer, udvikler uddannelsen sammen med vores studerende – og håber og tror på, at endnu flere vælger sygeplejerskeuddannelsen i fremtiden.

Ovenstående er et debatindlæg fra Politiken den 21. januar 2021 af Randi Brinckmann, Dekan Københavns Professionshøjskole, Birthe Friis Mortensen, Rektor UC SYD, Daniel Schwarts Bojsen, direktør Absalon, Iben Bøgh Bahnsen, Uddannelseschef UCN, Heidi Have, Institutchef UC SYD, Jonna Frølich, Uddannelsesdekan VIA, Lena Busch Nielsen, Konstitueret direktør UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.