Nye tiltag skaber bedre praktikforløb for sygeplejerskestuderende
Forsøg med en række nye tiltag, der skal styrke sygeplejerskestuderendes overgang mellem studie- og praktikperioder, har været en succes. Sådan lyder konklusionen fra to forskere, der har fulgt tiltagene.
Det seneste år har udvalgte hold af studerende på UCL’s sygeplejerskeuddannelse fået mulighed for at blive klædt på til at bearbejde deres praktikophold på helt nye måder.
Og tiltagene har været en succes, mener to af de forskere, som har fulgt tiltagene.
- I praktikken oplever sygeplejerskestuderende, at der er meget fokus på alle de kliniske kompetencer, de skal kunne. Men de savner fokus på det helt basale om at være der for patienterne og på den følelsesmæssige belastning, det er at stå med alvorligt syge patienter, siger Gitte Thybo Pihl, der er forsker ved UCL’s sygeplejerskeuddannelse.
- Det er noget af det vores projekt har været med til at ændre på, siger hun.
- Forløbene har bidraget til, at de studerende har fået større forståelse for, hvad de kan bruge teorien til i deres praktikker, siger Annemarie Ginnerup Toubøl, der ligeledes er forsker på UCL’s sygeplejerskeuddannelse.
- Det har samtidig styrket deres lyst til at fordybe sig i teorien, hvilket i sig selv er med til at lette overgangen fra studie- til praktikperioder, siger hun.
Tiltag har givet vigtig dialog om svære følelser
Projektet ”Styrkelse af overgange mellem teori og praktik” har været delt i to delprojekter.
Det ene har haft fokus på studerendes håndtering af egne oplevelser og reaktioner i mødet med patienters lidelse. Det har Gitte Thybo Pihl lavet følgeforskning på.
- Vi fandt ud af, at de studerende har brug for, at der bliver arbejdet mere systematisk med at styrke personlige egenskaber. Både i forhold til at være i et følelsesmæssigt belastende arbejdspres og i forhold til at stå overfor alvorligt syge og døende patienter, siger Gitte Thybo Pihl.
- Vi har arbejdet med begrebet compassion, der lægger sig tæt op ad empati og omsorg, siger Gitte Thybo Pihl.
- Vi har udviklet forskellige dialogværktøjer til, hvordan de kliniske vejledere på praktikstederne kan tale med deres studerende om svære følelser, og hvordan de kan håndtere og arbejde med sig selv i forhold til mødet med patienter, der er alvorligt syge, siger hun.
Både de studerende og praktikstedernes kliniske vejledere har været begejstrede for de forskellige værktøjer, de har fået til sammen at kunne sætte fokus på at kunne håndtere oplevelser med patienters lidelse.
- Tiltagene rammer et centralt behov for at have øget fokus på omsorg for sig selv og de bløde værdier i sygeplejen. De studerende oplever øget trivsel og også, at de får mere mod til at gå ind i de svære situationer, siger Gitte Thybo Pihl.
Studerende får bedre kobling mellem teori og praksis
Projektets andet delprojekt har fokus på et tættere samarbejde mellem den studerende, teori og praksis.
- Normalt får den studerende vejledning på henholdsvis praktikstedet og uddannelsen. Vi har afprøvet at lave tværgående refleksionsfællesskaber, hvor vi har bragt den studerende sammen med vejledere fra både den teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen og praktikstedet, siger Annemarie Ginnerup Toubøl.
- Refleksionerne har taget udgangspunkt i en praksissituation, der har gjort indtryk på den studerende. Typisk har det været noget, hvor den studerende er blevet følelsesmæssigt påvirket, siger hun.
- De studerende har fortalt, hvad de har gjort af overvejelser, og hvad der var svært. Det har sat lys på, om de har begreber til at forstå, hvad der er på spil, tilføjer hun.
De kliniske vejledere har især bidraget med et klinisk perspektiv på situationen. Og sammen med undervisere fra uddannelsen inddraget teoretiske perspektiver med henblik på en øget faglig forståelse.
- De studerende har taget meget positivt imod at få lov at vende emner, der fylder hos dem med både repræsentanter fra praksis og uddannelsen, siger Annemarie Ginnerup Toubøl.
- Samtidig har uddannelsens undervisere fået input til, hvordan de kan klæde de studerende bedre på til praktikken. Og de kliniske vejledere er blevet meget bedre til at stille refleksive spørgsmål, der kan give indblik i, hvilke følelser de studerende går med, siger hun.
Nye tiltag bliver en del af fremtidens uddannelse
Målet er, at en række af de nye tiltag kan videreføres på sygeplejerskeuddannelsen fremadrettet.
- Vi har hele tiden tænkt, at vi ikke ville sætte noget i gang, som ikke ville kunne drives videre bagefter. Så meget af det projektet har haft fokus på, forventer vi bliver indarbejdet i curriculum på både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen, siger Britta Bang, uddannelseschef på UCL’s sygeplejerskeuddannelse.
- Vi skal forebygge og anerkende de udfordringer, det giver, at man som sygeplejerske i høj grad bruger sine personlige kompetencer, når man arbejder i tæt faglig interaktion med det andet menneske, siger hun.
- Det handler om at blive styrket til livet som professionel sygeplejerske. Det kræver både viden og redskaber, så man kan håndtere de følelsesmæssige belastninger, der naturligt opstår, når man arbejder med sygepleje i tæt relation med patienter og pårørende. Det har vi nok haft for lidt fokus på på sygeplejerskeuddannelsen, siger Britta Bang.
- Nu starter vi med vores studerende, så vi hjælper dem til bedre at kunne håndtere, hvordan det er at arbejde med mennesker i pressede situationer. Og så skulle det gerne smitte af på det sundhedsvæsen, de kommer ud til, siger uddannelseschefen.
Hvad siger deltagerne om projektet?
Projekt Styrkelse af overgange mellem teori og praktik er et samarbejde mellem UCL og praktiksteder på OUH, Sygehus Lillebælt, Psykiatrien i Region Syddanmark samt Assens, Middelfart, Odense og Vejle kommuner. Vi har spurgt nogle af deltagerne om, hvad de har fået ud af at være med i projektet.
Hvilken prøvehandling var din arbejdsplads og studerende fra UCL’s sygeplejerskeuddannelse involveret i?
I Odense Kommune har vi deltaget i ”Tværgående refleksionsfælleskaber og kontaktpersonordning” (TRF).
- Studerende i både klinik/teori tilknyttes en fast kontaktperson (underviser) fra den teoretiske del af uddannelsen, dvs. basisgruppevejleder fra 1. semester.
- Fælles refleksionsseancer mellem studerende, undervisere og kliniske vejledere tilrettelagt i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen på 2. semester. Der er deltagelsespligt, fordi det er en del af praktikken.
Vi har været igennem to prøvehandlinger. En i efteråret 2022 med deltagelse af 6 studerende fra 2.semester og en i foråret 2023, hvor alle 24 studerende på 2. semester deltog.
Den tredje prøvehandling bliver her i efteråret 2023, hvor alle 24 studerende på 2. semester og deres kliniske vejledere deltager.
I løbet af praktikperioden på 2. semester afholdes der to tværgående refleksionsseancer med deltagelse af 2. semesterstuderende og deres kliniske vejledere samt basisgruppevejleder fra UCL.
Tværgående refleksionsseancer tager udgangspunkt i udvalgte praksisbeskrivelser, som alle studerende skal aflevere i Praktikportalen.
Studerende, kliniske vejledere og basisgruppevejleder fra UCL reflekterer så i fællesskab over praksisbeskrivelsen.
Kan projektet være med til at styrke overgangen mellem teori og praksis for sygeplejerskestuderende?
Svaret er JA!
Målet er en styrkelse af et trygt læringsfællesskab ved at sikre en tæt kontakt mellem studerende, underviser og klinisk vejleder, som kan fremme transfer = sammenhængen mellem teori og praksis
De tværfaglige refleksionsfora TRF kan helt sikkert styrke samarbejdet mellem skole og klinik. Det kan give større indsigt og gensidig forståelse for de to verdener – skole og praktik – til gavn for de studerende via:
- Praksisrelevant undervisning med cases, som herved måske kan ”lette overgangen”.
- Cases, hvor patientsituationerne er oplevet (situeret læring), og de studerende er stærkt motiveret for at reflektere og begrunde deres faglige overvejelser og får større forståelse for overgangen.
- Medarbejdernes og lederes indsigt i begge læringsarenaer, der har betydning for et tydeligt og stærkt læringsmiljø. Det har ligeledes betydning for implementering af læringstiltag.
- Læring som et relationelt begreb. Relationen mellem studerende og vejleder/underviser og konteksten for læring er yderst væsentlig.
- Et samarbejde som skal bringe studerende, vejledere og undervisere tættere på hinanden for at optimere konteksterne for læring.
- Kvalitetsmæssig støtte til studerende i teorien og praktikken, som er væsentlig for at udvikle faglighed.
- Mødet med patienten/borgeren i klinisk praksis, der er et kardinalpunkt for de studerendes læring og dannelsesproces, hvorfor lærings- og vejledningssituationer situeret tæt på patienten er essentiel.
De kliniske vejledere i Odense Kommune giver udtryk for, at de klart oplever en styrkelse i samarbejdet med UCL og de studerende efter de to prøvehandlinger og ser frem til den tredje prøvehandling til efteråret.
Hvilken prøvehandling var din arbejdsplads og studerende fra UCL’s sygeplejerskeuddannelse involveret i?
På Psykiatrisk Afdeling Odense og på Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense har vi været involveret i projektet ”Styrket compassion gennem situationel vejledning”.
Kliniske vejledere fra voksen døgn og lokalpsykiatri, samt kliniske vejledere fra både ambulatorie og døgnafsnit har deltaget i projektet sammen med deres studerende.
Gennem workshoppen i begyndelsen af projektet blev de introduceret til de redskaber, der lægger op til at arbejde med compassion sammen med de studerende i praktikken, og de har så efterfølgende selv udvalgt de redskaber, som har givet mening for den enkelte vejleder.
Der er gode erfaringer med brugen af videodagbog, stjernemodellen og refleksionskortene, ligesom det at vi begynder at tale om compassion har øget kliniske vejlederes fokus på betydningen af at inddrage refleksion om det i vejledningen.
Kan projektet være med til at styrke overgangen mellem teori og praksis for sygeplejerskestuderende?
Ja, det er en generel opfattelse blandt kliniske vejledere, der har deltaget i projektet, at det giver god mening at arbejde med begrebet compassion sammen med de studerende.
Ligesom andre steder i sygeplejen er der i psykiatrien situationer, hvor patientens tilstand med den psykiske smerte og lidelse kan være svær at rumme og forstå.
I de svære situationer med patientens lidelse kan bevidst vejledning med den studerende, med udgangspunkt i begrebet compassion, hjælpe den studerende til en forståelse af, hvordan man kan arbejde med at rumme patientens svære psykiske situation og undgå selv at blive handlingslammet.
Den studerende oplever gennem fokus på compassion, hvordan det er muligt at finde ressourcer i egen faglighed, teori og erfaring til at støtte patienten professionelt, uden selv som sygeplejestuderende at brænde ud.
Kliniske vejledere oplever, at de herved får handlemuligheder til at støtte den studerende, når det er svært at rumme voldsomt svære situationer for patienterne, og på den måde kan fokus på compassion være med til at styrke overgangen mellem teori og praksis for de sygeplejestuderende.
Hvilken prøvehandling var din arbejdsplads og studerende fra UCL’s sygeplejerskeuddannelse involveret i?
Vi har deltaget med studerende på 1., 2., 4. og 6. semester.
Vores kliniske vejledere på 4. semester i primær og i social psykiatri deltog i temadagen i efteråret 2022.
De andre kliniske vejledere har jeg introduceret til arbejdsmodellerne efterfølgende, da jeg selv har været primusmotor i at udvikle dem.
Jeg har fulgt de studerende på 1., 2. og 3 af dem vi har på 6. semester i deres ugentlige vejledninger, hvor vi har integreret arbejdsredskaberne.
De studerende på 6. semester som jeg har fulgt, har brugt deres mobil til at indtale dilemmaer eller problemstillinger, de ønsker vejledning på. Derpå har det typisk været compassion-stjernen, vi har anvendt.
På 2. semester har vi haft både de 4 kort og compassion-stjernen på bordet. I socialpsykiatrien har den kliniske vejleder videreudviklet redskaberne.
Kan projektet være med til at styrke overgangen mellem teori og praksis for sygeplejerskestuderende?
Det kan det.
De studerende får hjælp af redskaberne, og føler at det er deres problemstillinger, der er styrende for vejledningen, hvilket har stor betydning.
Det har været godt for dem at komme af med det, der har fyldt for dem. De føler, det har været godt at få talt igennem, og de er gået fra vejledningerne med ny viden og muligheder for handlinger på deres problemstillinger.
Når jeg spørge de 3 på 6. semester, som jeg har fulgt, så siger de ja.
Det har været rigtig gode refleksioner og med en feedback, der har givet dem flere vinkler på problemstillingerne, men også flere handlemuligheder.
Det har været et godt redskab at indtale dilemmaer og problemstillinger og så selv efterfølgende lytte med ved afspilningen til vejledningen.
De studerende får mange billeder af, hvad det vil sige at være sygeplejerske. Det at få sat ord på de oplevelser, der påvirker dem, betyder rigtig meget for fortsat at kunne rumme nye. De får sorteret, og de får ansvar og forventninger med ind i denne sortering og taget noget fra deres skuldre.
Hvilken prøvehandling var du og dine studerende involveret i?
Jeg deltog i Tværfaglige refleksionsfælleskaber (TRF) med mine 1. semesterstuderende i 2. prøvekørsel.
Mine studerende kom ind på UCL af to omgange sammen med deres kliniske vejleder for at deltage i refleksionsfællesskaberne.
Kan sådan et tiltag være med til at styrke overgangen mellem teori og praksis for sygeplejerskestuderende?
Ja, jeg mener bestemt, at de tværfaglige refleksionsfælleskaber bidrager til styrkelse af overgangen mellem teori og praksis på flere fronter.
Der er flere læringsdimensioner på spil i refleksionsfællesskaberne. Dels for de studerende, dels for os som undervisere og dels for de kliniske vejeledere.
For de studerende ser jeg et stort læringspotentiale i, at de får mulighed for at reflektere over deres handlinger, deres ageren og deres adfærd i et rum, hvor vi alle er indstillet på at lære af hinanden og med hinanden.
I de studerendes kliniske praksis reflekterer de med deres kliniske vejleder i og over læringssituationer til dagligt.
I og med, at vi fra UCL’s side beder de studerende om at reflektere over en, i deres optik, spændende, svær eller læringsrig situation, beder vi dem om at reflektere over deres handlinger, deres adfærd og deres følelser som knytter sig til deres udvalgte situation.
Måske de allerede har reflekteret over denne læringssituation, måske de endnu ikke har nået det. Men med afholdelse af TRF får de studerende mulighed for at reflektere mere dybdegående over udvalgte læringssituationer.
Praksisbeskrivelserne blev afleveret inden selve refleksionsfællesskaberne blev afholdt. To praksisbeskrivelser blev udvalgt til fælles drøftelse blandt de tilstedeværende deltagere.
Til TRF udforskede vi sammen ved hjælp af forskellige teoretiske refleksionsmodeller, om der lå flere refleksioner, følelser, tavs viden eller dilemmaer gemt i de udvalgte situationer, end erkendt i første omgang.
Det er min overbevisning, at denne guidning i de studerendes refleksioner over deres handlinger, er med til at handlingskvalificere deres kliniske praksis, fordi de vil blive bevidste om perspektiver, viden, procedurer og/eller etik, som de måske ikke havde ”fået med” i deres indledende refleksioner over deres udvalgte læringssituation.
Vi som undervisere fra UCL støtter de studerende i at koble deres faglige viden på deres læringssituationer, og således bidrager vi til koblinger mellem deres kliniske praksis og deres faglige viden fra både deres kliniske praksis og deres teoretiske undervisning på UCL.
Under afholdelse af TRF observerede jeg, hvorledes de kliniske vejledere sammen med deres studerende bidrog med deres lokale procedurer i søgen efter bedst mulige interventionsforslag og forskellige perspektiver. Det skete under drøftelse af de udvalgte praksisbeskrivelser og med en stor nysgerrighed på hinandens fagligheder.