- Det giver ro i knolden, når man strikker

Tina Quist læser på pædagoguddannelsen i Odense og er i seks måneders praktik på et krisecenter. På centret mødte hun kvinder, som var i dyb krise og meget udsatte.

Med inspiration i valgfaget 'Kreative udtryksformer' fik hun ideen til at skabe et kreativt rum for kvinderne på centret. Et rum, hvor de både kunne bruge deres hænder og få tankerne væk fra alle deres problemer.

Hun tog derfor initiativ til at starte en strikkeklub for kvinderne.

- Det har en social og terapeutisk effekt, som kan skabe trivsel, selvforglemmelse, ro og samhørighed blandt kvinderne. Det kan hjælpe kvinderne med at håndtere og bearbejde stress, angst og traumer, forklarer Tina Quist. 

Craft psykologi

Et af de begreber, som Tina Quist tager udgangspunkt i er 'craft psykologi', der handler om sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk.

Målet er, forklarer hun, at kvinderne sammen får lyst til at engagere og fordybe sig i kreativt håndværk, og at de på den måde kommer ind i den såkaldte 'flow-tilstand'. Det er et psykologisk begreb, som betyder, at man udelukkende er fokuseret på - og opslugt af - den aktivitet, man er i gang med.

- Strikkeklubben styrer kvindernes mentale fokus i en positiv retning, hvor der er mindre plads til negative grublerier, uddyber hun.

Målet er også, forklarer Tina Quist, at kvinderne udvikler nye, kreative færdigheder, som i sidste ende kan give dem anerkendelse. 

- Man skal huske på, at de er i en utrolig svær situation, så det at få positiv feedback kan betyde meget for dem, siger hun.

Kvinderne har taget tilbuddet til sig

Siden Tina Quist havde sit første strikkemøde med kvinderne på krisecenteret, er tilbuddet kun blevet mere og mere populært.

- På et beboermøde fik jeg på et tidspunkt at vide, at kvinderne har taget det til sig. Det er en aktivitet, de er ”megaglade” for, siger Tina Quist.

- Der var en, der sagde til mig: Det giver ro i knolden, når man strikker, siger hun.

Tina Quist er glad for, at projektet er en succes. Hun havde ikke forestillet sig så stor en efterspørgsel, siger hun:

- Jeg kan ikke få armene ned, fordi jeg kan se, at teorien, vi har lært under pædagoguddannelsen, virker i praksis.

Tina Quist håber, at krisecenteret vil fortsætte med strikkeklubben – også når hun ikke skal være der mere. Samtidig krydser hun fingre for, at kvinderne fortsætter med at strikke, når de en dag forlader krisecenteret.

- Jeg har hele tiden stræbt efter at finde på noget, som de kan tage med sig videre i livet. Jeg ønsker også, at det fortsætter i huset. Lige nu er det mit projekt, men det kunne være fedt, hvis det kunne blive implementeret. Det vil jeg prøve at arbejde på, siger hun.

Tina Quist startede i praktik hos krisecenteret i juni, og hun har sidste dag 30. november.