Livsfarligt angreb

Opstår der en bombetrussel eller skyderi, skal du kontakte 112, som er politi og redningsmandskab. Det vil være dem, som har ansvaret for og styringen af situationen. 

Kommunikationen fra hændelsen håndteres af Kommunikationsafdelingen på UCL i tæt samarbejde med Facility Service og evt. politi. 

 

Generelle anbefalinger: Hvis din sikkerhed er i fare

FLYGT

Kom væk fra farezonen og i sikkerhed. Det er bedre end at overgive sig.

GEM DIG

Hvis du ikke kan flygte, så gem dig. Sæt din telefon på lydløs og slå vibrationen fra. Barrikadér dig, hvis du kan.

ALARMÉR

Ring 112, når det er sikkert at gøre det. Forhold dig roligt, når politiet ankommer. Følg politiets anvisning og sørg for, at dine hænder er synlige.