Dataanalyse

Akademimodul

Data er det nye guld. Lær at hive ekstremt værdifuld viden ud af din hjemmeside, og styrk din virksomheds online aktiviteter på modulet Dataanalyse, som er etableret og udviklet i samarbejde med Google Succes Online.

Under hele modulet arbejder du på en handlingsplan, som skal løfte dit dataanalysearbejde til nye højder.

Tilmeld modul

Få styrket din forståelse for online salg og markedsføring!

Fagligt indhold

Dataanalyse er et uundværligt værktøj, når du skal undersøge og optimere dine online indsatser. På modulet lærer du at indsamle, analysere og anvende data fra din hjemmeside, så du bl.a. kan se, hvem der besøger din side, hvilke sider de besøger og hvordan din side konverterer.

Du får tip og tricks til at optimere din digitale markedsføringsaktiviteter gennem data med henblik på at øge salget i din virksomhed.

På kurset arbejder du med:

  • teorier og metoder til dataanalyse i relation til salg og markedsføring
  • opsætning af Google Analytics og Google Tag Manager
  • Google Analytics’ certificering
  • indsamling, analysering og behandling af data
  • Persondataforordningen (GDPR)
  • Google Data Studio og visualisering af data
  • opsætning af KPI’er i relation til din virksomheds digitale strategi
  • webstatistikker samt basis- og avancerede rapporter
  • udarbejdelsen af en konkret handlingsplan for din virksomheds arbejde med Google Analytics.

Udbytte

På modulet lærer du at indsamle, analysere og optimere data fra din hjemmeside. Du får redskaber til at vide og forstå, hvordan brugere agerer på din hjemmeside, og du får unik indsigt i, hvem dine brugere er og hvordan de har fundet vejen til din side.

Som en del af modulet gennemfører du Google Analytics’ certificering, og du får således certificering på dine nyerhvervede kompetencer inden for dataanalyse.

Efter Dataanalyse kan du:

  • håndtere en bred palette af dataindsamlingsmetoder og forstå, hvordan data skal indsamles, behandles og opbevares
  • opsætte og anvende Google Analytics til at styrke din virksomheds salg og markedsføring
  • opsætte og anvende Google Tag Manager og Google Data Studio
  • analysere og præsentere data for relevante interessenter
  • opsætte KPI’er for din virksomheds digitale strategi på baggrund af data.

Din handlingsplan som omdrejningspunkt

På modulet arbejder du på en handlingsplan for din virksomheds arbejde med dataanalyse. Når modulet er afsluttet har du en køreklar strategi for dit fremtidige arbejde med dataanalyse samt en prioriteret liste over dine indsatspunkter.

Få Google-certifikatet Online Marketing Specialist

Få et Google-certifikat på dine kompetencer ved at gennemføre disse tre akademimoduler 1) Søgemaskineoptimering, 2) Søgemaskiner, markedsføring og annoncering og 3) Dataanalyse.

Med certifikatet er du certificeret Online Marketing Specialist, og det viser, at du har centrale og efterspurgte færdigheder inden for digital markedsføring, men også at du er villig til at lære og holde dig ajour med de nyeste tendenser inden for feltet.

Et unikt samarbejde

Akademimodulet er etableret og udviklet i samarbejde med Google Succes Online, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt KPI Communications. Hver aktør bidrager med unik viden og ekspertise, der sikrer et godt læringsmiljø med høj faglighed og et erhvervsrettet fokus.

Niveau

Akademimodulet Dataanalyse er for dig, der vil have den grundlæggende viden inden for dataanalyse og praktisk erfaring med Google Analytics.

Modulet hører under akademiuddannelsen i Salg og markedsføring og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag.

Målgruppe

Akademimodulet er til dig som arbejder eller ønsker at arbejde med en dataanalytisk tilgang til salg og digital markedsføring.

Ann-Margrethe Frydenlund Jensen
Ann-Margrethe Frydenlund Jensen Studieadministrativ medarbejder
Lars Grøndahl Schou
Lars Grøndahl Schou Chefkonsulent

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning
Tilmeld modul
17. februar 2020 - Odense C
17. februar 2020 - Vejle
26. maj 2020 - Odense C
Forløb