Reflekterende processer, samarbejdende og dialogisk tilgang til samtalepraksis - med afsæt i Åben Dialog

Diplommodul

Er relations- og netværkssamarbejdet væsentlige elementer i dit job? På modulet får du praksisnær kompetenceudvikling med fokus på reflekterende processer, Åben dialog og redskaber til inddragelse af borgens netværk som ressource.

Tilmeld modul

Styrk dine kompetencer til at indgå i reflekterende processer

Fagligt indhold

Med afsæt i praksis arbejder du med Åben Dialogs syv grundprincipper, reflekterende processer, dialogisk praksis og netværksmøder. Teoretisk bliver du introduceret til tilgange og udviklinger i det systemiske og socialkonstruktionistiske landskab, hvor borgernes sociale netværk vil være omdrejningspunktet.

I uddannelsesforløbet arbejder du med forberedelse, indgåelse i og facilitering af reflekterende processer under netværksmøder samt evaluering af samtaler med enkeltpersoner, par og familier og andre, som familien har betydningsfulde relationer til i netværk og omgivelser.

Det kompetencegivende uddannelsesforløb har et stærkt praksisperspektiv, hvor du ''øver'' dig i den dialogiske praksis, og hvor dine egne og de øvrige deltageres erfaringer og refleksioner bliver inddraget aktivt i forløbet.

Udbytte

Med ny viden, øvelser, refleksion samt vejledning får du styrket dine kompetencer, så du efterfølgende i et tværfagligt- og organisatorisk samspil får udviklet Åben dialog i samspillet med borgere, netværk og samarbejdspartnere.

Niveau

Modulet hører under diplomuddannelsen i Familieterapi og relationel praksis og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Reflekterende processer, samarbejdende og dialogisk tilgang til samtalepraksis er et obligatorisk modul.

Målgruppe

Uddannelsesforløbet er for dig, der arbejder med mennesker. Du kan arbejde med børn, unge og familier inden for social- og behandlingspsykiatri, med udsatte voksne eller på børn- og familieområdet eller blot være interesseret i arbejdet med relations- og netværkssamarbejde.

Undervisere

  • Berit Mikkelsen, mangeårig underviser i Åben dialog, herunder på diplomniveau. Bachelor i psykologi samt Videreuddannelse i Åben dialog, Højskolen i Gjøvik, Norge.

  • Anne-Grethe Krogh, mangeårig praksiserfaring med Åben Dialog tilgang og -netværkssamtaler, toårig uddannelse i netværks- og relationsarbejde, Åben dialog - Århus. Anne-grethe Krogh har arbejdet som leder i socialpsykiatriske botilbud. Studerer aktuelt Pædagogisk Antropologi, Århus Universitet og underviser i/beskæftiger sig med dialogiske og reflekterende processer.

Praktisk oplysninger

Forløbet afvikles som en kombination af undervisning, træning i øvelsesgrupper, refleksion og supervision.

Forløbet strækker sig over et halvt år med 9 undervisningsdage og 4 praksistræningsdage, som afsluttes med eksamen.

Du har mulighed for at tilkøbe et klippekort, så du kan få supervision på udvikling af egen praksis.

Du kan desuden søge økonomisk støtte til dette forløb. Læs mere på https://denkommunalekompetencefond.dk/ eller http://denregionalekompetencefond.dk/

Susanne Fallesen
Susanne Fallesen Studiesekretær
Bente Falk Nielsen
Bente Falk Nielsen Studievejleder og uddannelseskonsulent

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning
Tilmeld modul
8. september 2020 - Odense M
Forløb