Hvilke adgangskrav er der til top up uddannelserne?

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Går du også og tænker på hvad dit gennemsnit skal være for at komme ind på din drømmeuddannelse? Eller om gennemsnittet overhovedet har betydning?

Når du søger ind på en top up uddannelse, vurderes du på, hvorvidt du har en adgangsgivende uddannelse (din 2-årige erhvervsakademiske uddannelse) eller ej. Dog kan enkelte uddannelser lægge vægt på andre vurderingskriterier for optagelse, og din 2-årige erhvervsakademiske uddannelse er måske ikke nok i sig selv.

Da der er forskellige adgangskrav og vurderingskriterier for optagelse på top up uddannelserne, henvises du til at læse mere om de enkelte uddannelser på ucl.dk - du finder alle vores uddannelser her. Der er også forskel på, om uddannelserne har adgangsbegrænsning eller frit optag. Dette kan du læse mere om nedenfor samt på uddannelsessiderne under 'Optagelseskrav og ansøgning'. 

Adgangsbegrænsning

Uddannelser med adgangsbegrænsning har begrænset optag. Hvis vi skulle modtage ansøgninger fra flere kvalificerede ansøgere, end vi har studiepladser til, vil vi udvælge de mest kvalificerede ud fra en samlet vurdering på baggrund af følgende kriterier: 

  • Gennemsnit på den adgangsgivende uddannelse
  • Karakter opnået på den afsluttende eksamen på den adgangsgivende uddannelse
  • Studierelevant erfaring 
  • Motivation 
  • Andet.

Frit optag

Hvis der er frit optag på uddannelserne, betyder det at alle ansøgere, der opfylder adgangskravene, og som har søgt rettidigt vil blive tilbudt en studieplads. Du skal derfor ikke vedlægge en motiveret ansøgning som ved uddannelserne med adgangsbegrænsning. Der kan på enkelte uddannelser være et minimumskrav for antallet af ansøgere, som skal være opfyldt for at uddannelsen oprettes.