Tur 2- Sharing is Caring - perler af viden historie og kultur

Kom med UCL, PLUK og ‘Leg med IT’ på en mindeværdig tur, hvor du besøger to af Londons unikke og mere hemmelige seværdigheder. På turen får du en særlig mulighed for at opleve både enestående værker samt kreativ, indlevende formidling.

Oplev British Library og Wellcome Collection

På studieturen Sharing is Caring besøger vi to udstillinger i særklasse. På henholdsvis British Library og Wellcome Collection fordyber vi os i de kendetegn, der gør stederne til noget helt særligt.

Studieturens fokus på den kreative og innovative formidling inspirerer dig til udvikling af læringsmiljøer, multimodale formidling og på mange måder være med til at skabe glæde i undervisningen.

Begge besøg byder på oplevelser, der både har bid og kant. Mærk på egen krop, hvordan en unik formidling kan sætte viden, nysgerrighed og faglighed i spil.

Vi skal bl.a. opleve Magna Carta, en række af engelske frihedsbreve fra 1215, der er udstillet i bibliotekets dybeste afsnit.

Vi går tæt på bibliotekets udstilling af sjældne bøger, der giver os et unikt indblik i hvordan mennesker gennem de sidste 800 år har forsøgt at overlevere og formidle viden.

Herefter går vi til Wellcome Collection: “museet for de uhelbredeligt nysgerrige”, hvor du fordyber dig i den naturvidenskabelige formidling med et besøg i den permanente udstilling: Being Human, samt den midlertidige udstilling Misbehaving Bodies. Vi får en kort præsentation af museet, der er grundlagt af Sir Wellcome (farmaceut, entreprenør, filantrop og samler) med det formål at “udfordre hvordan vi tænker og føler omkring sundhed”.
På turen lader vi os inspirere i fællesskab, og der er rig mulighed for at dele vores iagttagelser med hinanden. Deraf titlen: Sharing is Caring.

Som bonusgevinst får du et ægte indblik i hvordan turlederne Rikke Falkenberg og Peter Leth arbejder og samler inspiration i arbejdet med at skabe kreativ læring.

Vi anbefaler, at du tager en let frokost sammen med os i museets hyggelige café, der smelter sammen med deres suveræne museumsbutik. Særligt shoppens udvalg af bøger er værd at fordybe sig i.

Begge institutioner benytter åbne Creative Commons licenser til deres formidling, så du kan arbejde videre med deres indtryk hjemme

Ulrich Pedersen Dahl Konsulent, IT og teknologi og Naturfag

Målgruppen er alle, der ønsker at give sig selv en unik oplevelse i nogle af verdens flotteste kulturarvs-samlinger, og som samtidig vil være med til at drøfte, hvordan man kan fremme kreativitet og nysgerrighed i undervisningen. 

Fokus på grundskoler og ungdomsuddannelser – og fokus på hvordan vi kan arbejde med viden, når vi har det tilgængeligt under åbne licenser, og har adgang til en masse muligheder med digitale værktøjer. 

Max deltagerantal 24 personer.

Turlederne er Peter Leth og Rikke Falkenberg.

Peter Leth: +45 51522387, Peter@pluk.dk  

Rikke Falkenberg: +45 28551983, Rikke@legmedit.dk  

 

Turen finder sted torsdag d. 21. januar 2021

Mødetid og -sted for afgang:
Vi mødes i hotellets foyer kl. 08:45 og følges ad til British Library.
Deltagerne er også velkomne til at stå ved bibliotekets indgang kl. 9.15.

Transportform inkl. transportid: 
Transporten er ca. ½ time til fods fra hotellet.
Alternativt kan deltagere bruge undergrund eller bus, hvorefter vi mødes ved hovedindgangen til British Museum.

Vi anbefaler, at du tager en let frokost sammen med os i museets hyggelige café, der smelter sammen med deres suveræne museumsbutik. Særligt shoppens udvalg af bøger er værd at fordybe sig i.

Læs mere om seværdighederne: 
British Library 
Welcome Collection

Begge institutioner benytter åbne Creative Commons licenser til deres formidling, så du kan arbejde videre med deres indtryk hjemme.