Deltagelse ser ikke altid ud, som vi tror

For de to undervisere begyndte arbejdet med en fælles nysgerrighed på, hvordan flere elever kan få mulighed for at deltage aktivt i undervisningen, også når deres forudsætninger, erfaringer og måder at lære på er forskellige.

Undervejs blev deres spørgsmål dog større. For hvis vi som undervisere oplever, at vi differentierer undervisningen, er spørgsmålet så, om vi samtidig skaber reelle veje ind i deltagelse?

Fra elev til medspiller

Det fik Lotte og Louise til at rette blikket mod deres egen rolle som undervisere. De begyndte at lege med tanken om, hvad der kunne ske, hvis de for en stund trådte et skridt tilbage og gav mere plads til eleverne. Ikke for at slippe ansvaret for undervisningen, men for at give eleverne mulighed for at komme mere til orde, få indflydelse og blive aktive medspillere i deres egen læring.

De lyttede mere til elevernes perspektiver og blev nysgerrige på, hvad der gav mening for dem, hvordan de lærte bedst, og hvad der gav dem motivation og lyst til at engagere sig.

“Vi har forskellige forudsætninger som mennesker, og derfor giver det god mening, at elever også har forskellige måder at være deltagende på. Det interessante er ikke nødvendigvis, om alle gør det samme, men om alle oplever at have en vej ind i læringen.”

Det blev en vigtig erkendelse: Det handler ikke kun om, hvordan eleverne deltager, men også om hvilke muligheder undervisningen giver dem for at deltage.

Flere veje ind i læringen.

Det kan handle om alt fra arbejdsformer og gruppestørrelser til graden af selvstændighed og valgmuligheder i undervisningen. Når elever får mulighed for at vælge mellem forskellige måder at arbejde med det faglige indhold på, oplever de ifølge de to undervisere ofte større ejerskab og engagement.

“Målet er stadig, at eleverne skal lære det, de skal. Men vejen dertil behøver ikke være den samme for alle.”

Eleverne kunne f.eks. vælge om de ønskede at arbejde individuelt i stillezonen, arbejde sammen med andre i en kreativ zone eller lære gennem praktiske aktiviteter i praksiszonen. Det faglige mål var det samme, men eleverne fik større indflydelse på den vej, de tog for at nå det.

På den måde blev valget af arbejdsform også en mulighed for eleverne til at tage ansvar for deres egen læring og opleve, at deres perspektiver havde betydning for undervisningen.

Deltagelse kan være mere end ord

“Vi blev mere opmærksomme på de mange små tegn på deltagelse. Elever, der hjælper en klassekammerat, stiller spørgsmål i gruppearbejdet, afprøver en metode i praksis eller fordyber sig i en opgave, er også aktive deltagere i læringsprocessen.”

For Lotte og Louise har projektet derfor skærpet blikket for de mange måder, elever kan bidrage til undervisningen på, og det har betydet, at de lettere får øje på elevernes ressourcer og de fællesskaber, der allerede er i gang med at skabe læring.

Projektet har dermed også ændret deres blik på lærerrollen. Når eleverne får mere plads til at vælge, bidrage og sætte deres perspektiver i spil, bliver læreren ikke mindre vigtig, men får en anden rolle i læringsmiljøet.

Deltagelse er også dannelse

For Lotte og Louise handler deltagelse samtidig om mere end det, der sker i klasselokalet. Elever på erhvervsuddannelser skal senere indgå i arbejdsfællesskaber, hvor det forventes, at de kan tage ansvar, samarbejde, kommunikere og byde aktivt ind. Samtidig er undervisningen et sted, hvor eleverne kan øve sig i at tage del i fællesskaber og udvikle sig som demokratiske medborgere.

Derfor blev det vigtigt for dem at se deltagelse som noget, eleverne ikke kun skal have mulighed for, men også skal have mulighed for at øve sig i. At turde sige sin mening, stille spørgsmål, komme med en idé, tage ansvar og bidrage til fællesskabet.

Når elever oplever, at deres bidrag har betydning, kan det skabe mening, motivation og tilhørsforhold. Og når man oplever, at man hører til og har noget at bidrage med, kan det også blive lettere at turde tage ordet og bringe sig selv i spil.