Fire læringszoner gav eleverne flere veje ind i undervisningen

De begyndte med at spørge eleverne. Hvad er god undervisning for dem? Hvornår oplever de motivation? Hvordan lærer de bedst, og hvad gør det lettere eller sværere at deltage? Elevernes perspektiver blev et vigtigt afsæt for det videre arbejde.

Lotte og Louise ville undersøge, hvad der skete, hvis eleverne fik flere muligheder for at arbejde med det samme faglige indhold. Derfor udviklede og afprøvede de undervisningsforløb på tværs af fire erhvervsuddannelser: detail, handel, kontor og tandklinikassistent.

Eleverne blev først introduceret til emnet og det faglige mål. Derefter kunne de selv vælge mellem tre læringszoner, inspireret af UDL's principper:

• stillezonen, hvor der var mulighed for ro og fordybelse

• den kreative zone, hvor eleverne kunne skabe, udvikle og undersøge

• praksiszonen, hvor de kunne arbejde mere konkret og gennem handling.

Zonerne gav eleverne forskellige veje til det samme faglige mål og understøttede samtidig en mere praksisfaglig tilgang til undervisningen, hvor eleverne kunne koble teori, erfaringer og konkrete handlinger.

Det var et frit valg, men eleverne stod ikke alene. Lotte og Louise fulgte elevernes arbejde undervejs, stillede spørgsmål, støttede og guidede, når der var brug for det.

Eleverne kom med forskellige forudsætninger

En vigtig del af arbejdet blev også forståelsen af, at eleverne ikke starter samme sted.
Nogle har haft fritidsjob eller erfaring fra en arbejdsplads. Andre har aldrig haft et arbejde. Nogle kommer direkte fra grundskolen, mens andre er voksne og har mange års livs- og erhvervserfaring. Nogle er vant til at arbejde selvstændigt med skoleopgaver, mens andre har brug for mere støtte til at komme i gang.

Når elever møder den samme opgave, møder de den derfor ikke nødvendigvis med de samme erfaringer, den samme viden eller de samme strategier.

Det blev derfor vigtigt for Lotte og Louise at skabe rum, hvor eleverne kunne tage udgangspunkt i det, de allerede havde med sig, og arbejde videre derfra.

Da eleverne mødtes igen

Efter arbejdet i zonerne samledes eleverne igen i en fællesskabsopbyggende zone. Her skulle de dele det, de havde arbejdet med.

Det blev et vigtigt øjeblik i forløbene.

Eleverne havde arbejdet på forskellige måder og kom derfor også tilbage med forskellige løsninger, erfaringer og perspektiver. De kunne vise hinanden, hvad de havde lavet, forklare deres tanker og lade sig inspirere af hinanden.

Lotte og Louise oplevede blandt andet, at elever, som normalt sjældent siger noget i undervisningen, her deltog meget aktivt og med stor glæde fortalte om det, de havde udviklet.

Eleverne havde noget konkret, de selv havde arbejdet med at bringe ind i fællesskabet.

Flere veje - ét fælles læringsrum

For Lotte og Louise blev arbejdet med zonerne derfor ikke et spørgsmål om at lave tre forskellige former for undervisning. Det handlede om at skabe flere muligheder for, hvordan eleverne kunne komme ind i det samme faglige arbejde og derefter bringe deres forskellige bidrag med tilbage til fællesskabet.

Arbejdet gav samtidig Lotte og Louise en vigtig erkendelse: Deltagelse kan se meget forskellig ud. Nogle elever deltager gennem samtalen, andre gennem deres handlinger, deres idéer eller det, de udvikler i praksis. For de to undervisere peger erfaringerne på, at praksisfaglighed ikke kun handler om at gøre noget med hænderne. Det handler også om at skabe meningsfulde veje ind i læringen, hvor eleverne kan bringe deres erfaringer, perspektiver og ressourcer i spil.

Målet er et fællesskab, hvor eleverne ikke bare er til stede, men oplever, at de har noget at bidrage med, og hvor man hjælper hinanden videre med det, man hver især kommer med. Et forpligtende fællesskab, hvor læreren fortsat har ansvaret for læringen, men hvor eleverne også får mulighed for at være aktive medspillere i den.