Pædagogisk tålmodighed skal være et ledelsesprincip
Børn udvikler sig gennem relationer, deltagelse og fællesskaber, og det tager tid. Derfor bliver pædagogisk tålmodighed ikke blot en værdi, men en nødvendig ledelsesdisciplin, hvis den pædagogiske kernefaglighed skal have plads til at udfolde sig, siger Anette Bøjgaard Schleicher og Søren Bøjgård Schleicher.
Kernefaglighed kræver tid
Når hverdagen er travl, kan den pædagogiske kernefaglighed let blive noget, vi tager for givet. For den ligger ikke nødvendigvis i den næste metode eller den næste handleplan, men i de professionelle vurderinger, relationer og fællesskaber, som medarbejderne skaber hver eneste dag.
”Det er en faglighed, der kan være svær at sætte ord på, fordi den udfolder sig i mødet mellem mennesker. Men den er ikke mindre professionel af den grund. Tværtimod kræver den både erfaring, dømmekraft og vedholdenhed” siger Anette Bøjgaard Schleicher, lektor ved UCL.
Når børnenes behov ændrer sig, skal fagligheden følge med
”Vi kan godt komme til at tænke på den pædagogiske kernefaglighed som statisk, men god ledelse kræver, at vi tør se den pædagogiske kernefaglighed som noget, der hele tiden skal udvikles ikke fordi den er utilstrækkelig, men fordi børnene og de fællesskaber, de indgår i, forandrer sig”, forklarer Søren Bøjgård Schleicher, lektor ved UC SYD.
Ifølge ham handler god ledelse om at være modig og turde undersøge, om organisationen giver den pædagogiske kernefaglighed de bedste betingelser for at lykkes.
For den pædagogiske kernefaglighed er netop ikke statisk. Den udvikler sig i mødet med de børn og unge, vi er sat i verden for. Når behovene ændrer sig, skal vi derfor også være nysgerrige på, om vores viden, vores praksis og vores måde at organisere arbejdet på understøtter det relationsarbejde og de fællesskaber, som er fundamentet for børns udvikling.
Giv tid og hold fast i kernefagligheden
Udvikling følger sjældent en lige linje. Derfor er en af dine vigtigste opgaver som leder ikke at øge tempoet, men at skabe de rammer, hvor den pædagogiske kernefaglighed kan udfolde sig. Det kræver pædagogisk tålmodighed.
En konkret måde at gøre det på er at afsætte mødetid til at tale om det pædagogiske arbejde. For hvis udviklingen skal lykkes, kan de fælles møder ikke kun handle om drift og administration. Der skal også være plads til de faglige dialoger om f.eks. deltagelse, eksklusion, relationsskabelse og professionelt samarbejde.
I de fælles møder ligger der ifølge Anette og Søren et vigtigt udviklingspotentiale:
”Når medarbejdere sammen undersøger deres praksis, udfordrer hinandens perspektiver og arbejder med konkrete problemstillinger fra hverdagen, kan den pædagogiske kernefaglighed udvikles. Men det kræver, at ledelsen prioriterer og faciliterer dialogen og følger op på de erfaringer, nye handlinger og udfordringer, der opstår undervejs”.
For udviklingsarbejde bliver ikke færdigt efter ét møde eller et enkelt oplæg. Det er en proces, der skal have lov til at tage tid. Og som måske aldrig helt stopper. Som leder er din opgave derfor ikke at fremskynde udviklingen, men at skabe rammer, hvor medarbejderne igen og igen kan undersøge, udvikle og kvalificere deres pædagogiske praksis.
Mød fagfolkene bag
Anette Bøjgaard Schleicher er lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser inden for pædagogik og læring. Hun har en baggrund som socialpædagog og mange års erfaring med social- og specialpædagogik, undervisning og kompetenceudvikling.
Søren Bøjgård Schleicher er lektor ved UC SYD og underviser på læreruddannelsen med særligt fokus på specialpædagogik, normalitet, diagnoser og inklusion. Han har mange års erfaring fra både almen- og specialområdet i folkeskolen.
Få mere inspiration
Artiklen bygger på perspektiver fra bogen Diagnoser, adfærd og normalitet af Anette Bøjgaard Schleicher og Søren Bøjgård Schleicher.
