En måned i Vietnam: ”Sindssygt mange fede oplevelser”
Hvordan er det at gå sidelæns mellem senge på et fyldt hospital i Hanoi og se børn med udfordringer hjælpe hinanden? Ida, Magnus og Ida-Marie fortæller om en måned fuld af oplevelser i Vietnam.
Hvorfor valgte I et udlandsophold i Vietnam?
Magnus (fysioterapeutstuderende): Jeg har altid haft stor rejselyst. Da jeg læste om valgfaget ‘Sundhed i globalt perspektiv’, tænkte jeg: Det er en gave! Jeg havde aldrig oplevet et sundhedssystem uden for Danmark, så det lød spændende at opleve det indefra.
Ida (ergoterapeutstuderende): For mig handlede det om personlig udvikling og at udfordre mig selv.
Ida-Marie (sygeplejerskestuderende): Jeg så det som en mulighed for at få en oplevelse både personligt og fagligt. Jeg ville opleve et land, der er markant anderledes end Danmark.

Hvilke oplevelser gjorde størst indtryk?
Magnus: Trykket på sygehusene var vildt. Sengene stod helt tæt, så vi måtte gå sidelæns mellem dem.
Ida-Marie: Jeg blev imponeret over, hvordan de tilpasser sig de ressourcer, de har. De manglede værnemidler og redskaber, men gjorde det bedste, de kunne og satte pris på det, de havde.
Ida: Vi besøgte en institution for børn med autisme, hvor de havde et buddy-system. Børnene tog sig af andre børn med lavere funktionsniveau og hjalp med praktiske opgaver som at tage tøj på og dække bord. Det gjorde stort indtryk, at alle kunne bidrage.

Hvad overraskede jer mest?
Ida-Marie: Jeg blev overrasket over, hvor lidt man taler om mental sundhed. Det er meget tabu, og det gjorde stort indtryk.
Magnus: Jeg forventede, at fysioterapi var helt anderledes. Men de er sindssygt veluddannede på sygehusene.

Hvad har I fået ud af at rejse tværfagligt?
Ida: Det har været fedt at være sammen i det daglige. Det gav mere end bare at mødes tværfagligt på hospitalet.
Magnus: Vi fik en håndpatient ind, og jeg tænkte: ”Det her bliver bedre, hvis Ida kommer ind.” De dybe samtaler om hinandens fag har gjort mig mere åben for tværfaglighed.
Ida-Marie: Vi stod alle i et uvant miljø, og det gjorde det tydeligt, hvordan de andre professioner arbejder. Det har givet mig flere vinkler på mit arbejde og mere mod til at række ud og bruge hinanden fremover.

Hvad har I taget med hjem?
Ida-Marie: Jeg har lært, hvor meget kultur betyder for sygdomsopfattelsen, og hvor vigtigt det er at sætte sig ind i patientens perspektiv.
Ida: Jeg har fået mere selvtillid og lært, at sproglige barrierer ikke behøver at stå i vejen for relationer. Det kan jeg bruge i mit arbejde, når jeg møder mennesker med forskellige baggrunde.
Magnus: Vi har haft sindssygt mange oplevelser på de 30 dage - både fagligt og socialt. Et udlandsophold som dette giver trygge rammer. Du er aldrig alene, selvom du er på den anden side af jorden.

