IT kurser og efteruddannelse
Ønsker du at styrke dine IT-kompetencer? Med en efteruddannelse inden for IT får du værktøjer til at skabe gode vilkår for din arbejdsplads. Der er fokus på dig og din udvikling, og hvordan du bedst kan håndtere databaser, systemudvikling og sikre en høj IT-sikkerhed for dig og din virksomhed.
Læs mere om IT efteruddannelse på UCL nedenunder og få karrierevejledning.
Opdater dine færdigheder inden for informationsteknologi
Med en efteruddannelse inden for IT bliver du kvalificeret til at kunne bidrage ved valg af teknologisk platform og teknologi i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af IT-løsninger i en virksomhed. Du får både undervisning med teknisk dybde og et gennemgående fokus på forretningsforståelse og virksomhedsdrift. Det sikrer, at du med det samme kan omsætte din uddannelse i konkrete handlinger og sikre høj værdi til din arbejdsplads.
Hos UCL finder du et stort udvalg af
- IT-kurser,
- online IT-kurser
- IT-efteruddannelse på diplom- eller akademiniveau.
Vores IT-kurser er både for dig, der allerede arbejder inden for it-området og dig, der ønsker at opkvalificere dine kompetencer inden for området, fx programmering, softwareudvikling og systemudvikling. Du finder blandt andet kurser i at håndtere virksomhedens IT-sikkerhed og kurser i programmering og webudvikling.
Vil du vide mere? Tag kontakt til Julie Kowal Kristiansen, Specialkonsulent i IT og Kommunikation på mail: juko@ucl.dk

IT-efteruddannelse
På UCL kan du efteruddanne dig inden for IT ved at tage enkeltstående moduler som selvstændige forløb eller ved at tage en hel uddannelse på akademi- eller diplomniveau, hvis du ønsker det. Du kan fx læse et enkelt modul fra vores diplomuddannelse i IT-sikkerhed, i softwareudvikling eller i webudvikling. Her bliver du klædt på til at arbejde med feltet på et højt niveau.
Du får færdigheder
som gør dig i stand til at kunne rådgive din arbejdsplads inden for IT samt administrere systemdrift. På akademiuddannelsen i Informationsteknologi kan du styrke din faglige profil ved at få grundlæggende teori og metode inden for emnet. Du kan specialisere dig inden for drift eller udvikling.

Kursus i IT-sikkerhed
Med et kursus i IT fra UCL får du bundet teori og praksis sammen, så du kan tage din nye viden og kompetencer med ind i dit daglige arbejde. Vores undervisere har praktisk erfaring fra erhvervslivet og tilpasser deres undervisning til dig og din virksomheds behov.
Du kan bl.a. tage et grundlæggende it kursus på akademiniveau, som introducerer dig for IT-sikkerhed og sikring af data - en vigtig opgave på enhver arbejdsplads. En anden mulighed er diplommodulet i Netværks- og kommunikationssikkerhed, som klæder dig på til at arbejde med IT sikkerhed på et højere niveau.
Online IT-kurser
En række af vores akademimoduler inden for IT kan også følges online over 6 mødegange. Det gælder fx kurserne i Forretnings IT og digitalisering, Programmering, Systemudvikling og Videregående programmering. Du bliver opkvalificeret inden for IT-udvikling, programmering og IT-systemer på et kursus, som du kan tilgå online fra din arbejdsplads eller hjemmefra.
Læs mere om vores online kurser i IT
Online IT-kurser

Har du spørgsmål?
Hos karriere- og studievejledningen sidder vi klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre i dit forløb.
Du er velkommen til, at tage kontakt til os på efteruddannelse@ucl.dk, hvorefter vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Læs mere om karriere- og studievejledningen her.