100 % uden døre
Kursus
Hvordan ser naturfagsundervisning ud uden klasselokalets vægge?
Oplev naturen og byen som levende læringsrum for undersøgende undervisning.
Vær opmærksom på at kurset ikke afholdes på en af UCL´s normale lokationer men 100% i uderummet i og omkring Vejle.
Du skal samtidig være indstillet på at gå flere kilometer hver dag.
Deltagerprisen er inkl. forplejning. Der er ikke materialeudgifter i forbindelse med dette kursus.
Fagligt indhold
På kurset arbejder du med:
- Naturfaglige undersøgelser i naturen med fokus på biodiversitet og økosystemer.
- Konkrete aktiviteter med observation, dataindsamling og faglige samtaler.
- Undersøgelser af landskaber, natur i byrum og hvordan mennesker påvirker og påvirkes af deres omgivelser.
Udbytte
Kurset er designet til, at du får:
- Konkrete idéer til naturfagsundervisning i uderummet
- Erfaring med at bruge natur og by som laboratorium
- Redskaber til at planlægge udendørs undersøgende undervisningsforløb
Målgruppe
Kurset er for dig, der underviser i natur/teknologi og ønsker at arbejde mere undersøgende og praksisnært med undervisning i uderummet.
Du behøver ikke at have erfaring med udeundervisning – det vigtigste er, at du er nysgerrig på at bruge naturen og nærområdet aktivt i din undervisning og at du har lyst til at arbejde undersøgende med dine elever.
Tilskud
Gratis efteruddannelse i matematik, naturfag og teknologi
Lige nu har du mulighed for at komme gratis på kursus hos CFU.
Med tilskud fra Novo Nordisk Fonden kan du få:
- Dækket hele kursusafgiften
- Vikardækning, mens du er på kursus
- Opfølgning, så du får implementeret din nye viden i praksis
Sådan søger du
- Tilmeld dig kurset hos CFU
- Find kurset på Novo Nordisk Fondens side
(vælg målgruppe, region, fag og kursustype)
- Klik på “Læs mere” → “Send ansøgning”
- Indtast din leders e-mail og bekræft accept
Du får svar på mail med det samme, når ansøgningen er sendt
Du må gerne søge flere kurser og angive en anden prioritet.
Kontakt
Vejledning om tilskud
Undervisere
Ole er konsulent ved CFU med særligt fokus på naturfag og science.
Med en stærk baggrund fra praksis arbejder han målrettet med at skabe læringssituationer, hvor elever gennem eksperimenter, nysgerrighed og hands-on aktiviteter engageres i at udforske naturvidenskabelige fænomener.