Aktiv læring i børnehaveklassen: På vej med legende aktiviteter
Kursus
Du kan skabe et godt læringsfællesskab i børnehaveklassen ved at bruge kropslige, kreative og legende tilgange til læring og ved at give eleverne mulighed for at fordybe sig i meningsfulde sammenhænge.
Deltagerprisen er inkl. forplejning. Der er ikke materialeudgifter i forbindelse med dette kursus.
Kursusbeskrivelse
I børnehaveklassen er det vigtigt, at eleverne møder kropslige, kreative og legende tilgange til læring, så de får mulighed for at gøre sig erfaringer med og tilegner sig viden inden for børnehaveklassens kompetenceområder.
På dette kursus får du mulighed for at udforske:
- Hvordan legende tilgange kan skabe et fællesskab i klassen, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig i meningsfulde sammenhænge
- Måder, hvorpå du kan arbejde med forskellige temaer inden for børnehaveklassens kompetenceområder
- Idéer til, hvordan du kan organisere undervisningen, så den fremmer differentiering, involvering og deltagelsesmuligheder for alle elever.
Kurset veksler mellem mindre oplæg, konkrete aktiviteter, fælles refleksion og inspiration til en bred vifte af læremidler til din undervisning.
Kurset varer to dage, og imellem de to kursusgange kan du afprøve idéer og metoder med dine egne elever. På sidste kursusdag indgår dine oplevelser og erfaringer i fælles samtaler og refleksioner.
Udbytte
På kurset får du:
- Viden om og inspiration til legende tilgange til undervisningen
- Idéer til, hvordan du kan organisere undervisning, der fremmer differentiering og involvering og skaber deltagelsesmuligheder for alle elever
- Inspiration til, hvordan du kan give eleverne mulighed for at fordybe sig i meningsfulde sammenhænge i temaer
- En bred vifte af læremidler i mitCFU, som du kan bruge i din klasse.
Målgruppe
Børnehaveklasseledere.
Tilskud dækker op til 80%
Ansatte på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) søge støtte til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.
Tilskuddet kan dække deltagerpris, materialer, opholdsudgifter, vikarudgifter og transport.
Du og din skole kan få dækket op til 80% af de samlede udgifter i forbindelse med din deltagelse på kurset.
Den Kommunale KompetencefondSådan søger du
1. Find det kursus, du vil deltage på.
2. Tilmeld dig kurset.
3. Opret en ansøgning via
www.denkommunalekompetencefond.dk
Ansøgningen underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder.
4. Ansøgningen behandles, hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Der modtages normalt svar på ansøgningen indenfor 14 dage til en måned.
Undervisere
Læringskonsulent ved CFU UCL med fokus på børnehaveklassen, sprog, læring og inkluderende praksis.
Anja har mange års erfaring med at udvikle undervisningsforløb, afholde oplæg, støtte årsplanlægning og skabe legende og strukturerede læringsmiljøer.