Aktiv læring i dansk som andetsprog - Bedre basis og stærkere støtte
Kursus
Hvordan støtter du bedst sprogudviklingen hos flersprogede elever?
Over to dage får du viden om fagområdet, mens vi afprøver aktiviteter og ser på læremidler, der gør undervisningen i dansk som andetsprog basis og supplerende levende, legende og relevant.
Deltagerprisen er inkl. forplejning. Der er ikke materialeudgifter i forbindelse med dette kursus.
Kursusbeskrivelse
Dansk som andetsprog er både et læringsvilkår for flersprogede elever og et fag i grundskolen, der omfatter dansk som andetsprog basis og dansk som andetsprog supplerende. Elevgruppen er bred og sammensat, og der er store forskelle på vilkår og ressourcer i kommuner og på skoler – dét kan være en udfordring at navigere i.
På de to kursusdage vil du møde en vekselvirkning mellem korte oplæg og sprogbaserede øvelser. Vi kigger vi ind i fagområdets indhold og rammer, og vi afprøver sprogudviklende aktiviteter, der kan overføres direkte til din egen faglige hverdag. Undervejs får du præsenteret en række læremidler fra CFU samt andre relevante ressourcer, der kan kvalificere elevernes sprogudvikling og din undervisning.
Udbytte
I løbet af de to kursusdage får du:
- viden om fagets indhold og organisering – også i forhold til fagfornyelsen
- indsigt i, hvad der er centralt for elevernes sprogudvikling
- eksempler på læremidler, aktiviteter og redskaber, der støtter elevernes dansksproglige udvikling.
Målgruppe
Lærere, der underviser i dansk som andetsprog basis og/eller supplerende på alle klassetrin – særligt relevant for nye inden for området.
Tilskud dækker op til 80%
Ansatte på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) søge støtte til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.
Tilskuddet kan dække deltagerpris, materialer, opholdsudgifter, vikarudgifter og transport.
Du og din skole kan få dækket op til 80% af de samlede udgifter i forbindelse med din deltagelse på kurset.
Den Kommunale KompetencefondSådan søger du
1. Find det kursus, du vil deltage på.
2. Tilmeld dig kurset.
3. Opret en ansøgning via
www.denkommunalekompetencefond.dk
Ansøgningen underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder.
4. Ansøgningen behandles, hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Der modtages normalt svar på ansøgningen indenfor 14 dage til en måned.
Undervisere
Rikke er ansat som pædagogisk konsulent i dansk ved CFU og dækker dansk indskoling, og ordblindeområdet. Hun har en fuld PD som læsevejleder i grundskolen, og har i en årrække været tovholder for en kommunal ordblindeindsats i den region, hvor hun var ansat som folkeskolelærer.
Rikke er meget optaget af, hvordan vi via strukturerede og tidlige indsatser, kan være med til at forebygge eventuelle senere afkodningsvanskeligheder hos eleverne i indskolingen.