Aktiv læring i madkundskab: Gør dine elever madmodige

Kursus

Ønsker du, at dine elever er mere madmodige?

 

På kurset får du idéer og inspiration til at gøre dine elever mere nysgerrige og modige i madkundskab, så de kan arbejde eksperimenterende og undersøgende i faget.

Sted
Landbrugsvej 55, 5260 Odense Kurset afvikles på Kold College i Odense.
Undervisning
I tidsrummet 09.00 - 15.00 Datoer: 20/4/2027, 12/5/2027
Underviser
Majbritt Pless
Tilmeldingsfrist.: 19/03 2027 Aktivitetsnummer : OF27dlfag
4.520,- DKK Tilmeld

Deltagerprisen er inkl. forplejning. Der er ikke materialeudgifter i forbindelse med dette kursus.

Kursusbeskrivelse

Hvordan skal dine elever kunne opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter, hvis de ikke tør smage på maden, har interesse i maden eller kun vil lave det, de kender i forvejen?  

Dette kursus giver dig praktiske redskaber til at hjælpe dine elever til at blive mere madmodige. Vi vil bl.a. arbejde med de dynamikker, der har betydning for og er med til at påvirke elevens syn på mad og tilsmagning. 

 

Derudover vil vi undersøge, hvilken rolle fødevarekendskab, forforståelse, æstetik og måltidsfællesskaber spiller i forhold til elevens madmod. 

Kurset bygger på kompetencebaseret madkundskabsundervisning, hvor du arbejder aktivt gennem oplæg, aktiviteter og refleksion. Mellem de to kursusgange er der god mulighed for at afprøve nye ideer og erfaringer, som vi forholder os til på 2. kursusdag. 

Udbytte

Du får: 

  • praktiske eksempler på råvarer, opskrifter og didaktik for at styrke elevernes madmod og give dem nye smagsoplevelser.  
  • indsigt i forskning om, hvad der påvirker børns mod til at smage nyt samt kræsenhed.  
  • viden om, hvordan du kan anvende læremidler og didaktiske metoder til at skabe spændende og fagligt indhold, som inviterer dine elever til at være nysgerrige på tilsmagning og nye råvarer.   
  • konkrete didaktiske metoder til at styrke elevernes nysgerrighed i forhold til smag, tilsmagning, råvarekendskab og -brug. 

Målgruppe

Madkundskabslærere både i obligatorisk madkundskab og i valgfaget.

Tilskud dækker op til 80%

Ansatte på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) søge støtte til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.

Tilskuddet kan dække deltagerpris, materialer, opholdsudgifter, vikarudgifter og transport.

Du og din skole kan få dækket op til 80% af de samlede udgifter i forbindelse med din deltagelse på kurset.

Den Kommunale Kompetencefond

Sådan søger du

1. Find det kursus, du vil deltage på.


2. Tilmeld dig kurset.


3. Opret en ansøgning via
www.denkommunalekompetencefond.dk
Ansøgningen underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder.


4. Ansøgningen behandles, hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Der modtages normalt svar på ansøgningen indenfor 14 dage til en måned.

Kontakt

Hanne Reinhold Piekut

Kursussekretær

63 18 33 10

Vejledning om tilskud

Camilla Holmskov Nellemann

Områdekoordinator, skoleområdet

22 89 61 69