Aktiv læring i matematik udskoling: Undersøgende undervisning og matematisk tænkning

Kursus

Styrk elevernes motivation og tænkning gennem undersøgende matematikundervisning.

 

Vi sætter fokus på, hvordan læremidler og digitale værktøjer kan bruges aktivt til at skabe dialog, refleksion og læring i tråd med fagfornyelsens intentioner. 

Sted
Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense OBS: Kurset er over 2 dage.
Undervisning
I tidsrummet 09.00 - 15.00 Datoer: 30/9/2026, 1/10/2026
Tilmeldingsfrist.: 28/08 2026 Aktivitetsnummer : OF27dlfa8
4.520,- DKK Tilmeld

Deltagerprisen er inkl. forplejning. Der er ikke materialeudgifter i forbindelse med dette kursus.

Sted
Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle OBS: Kurset er over 2 dage.
Undervisning
I tidsrummet 09.00 - 15.00 Datoer: 27/1/2027, 28/1/2027
Tilmeldingsfrist.: 18/12 2026 Aktivitetsnummer : VF27dlfa8
4.520,- DKK Tilmeld

Deltagerprisen er inkl. forplejning. Der er ikke materialeudgifter i forbindelse med dette kursus.

Kursusbeskrivelse

På kurset arbejder vi med vigtige elementer inden for undersøgende matematikundervisning, som kan styrke elevernes matematiske forståelse og samarbejde. 

Du kommer til at arbejde med: 

  • Undersøgelsesbaseret undervisning: Vi arbejder med forskellige didaktiske greb, der fremmer en undersøgende matematikundervisning og indgår i samarbejde og dialog med andre. 

 

  • Analoge og digitale læremidler: Vi arbejder med at identificere og redidaktisere opgaver, der kan understøtte en undersøgende matematikundervisning.  

Kurset understøtter fagfornyelsens fokus og giver dig viden og redskaber, som du kan tage direkte med hjem og bruge i din egen undervisning. Du får inspiration og eksempler, som du kan tilpasse til din klasse, så du kan komme i gang med det samme. 

Udbytte

Du får konkrete redskaber og metoder, der gør dig i stand til at: 

  • Identificere og anvende opgaver, der understøtter en undersøgende matematikundervisning. 
  • Redidaktisere opgaver fra fx lærebøger til opgaver, der kan bruges i undersøgende matematikundervisning. 
  • Strukturere undervisningen i faser: Iscenesættelse, aktivitet og fællesgørelse. 
  • Skabe rammer for matematiske samtaler, så elevernes forklaringer, begrundelser og ræsonnementer kommer i fokus. 
  • Forbinde elevernes egne løsninger med den formelle matematik i den afsluttende fællesgørelse. 

Efter kurset vil du være bedre rustet til at skabe en undersøgende matematikundervisning, der fremmer elevernes engagement, tænkning og samarbejde. Med de redskaber og metoder, vi arbejder med på kurset, får du inspiration og konkrete værktøjer til at udvikle en varieret og differentieret undervisning, hvor eleverne problemløser i fællesskab og styrker deres matematiske forståelse gennem dialog og refleksion. 

Målgruppe

Matematiklærere i udskolingen.

Tilskud dækker op til 80%

Ansatte på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) søge støtte til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.

Tilskuddet kan dække deltagerpris, materialer, opholdsudgifter, vikarudgifter og transport.

Du og din skole kan få dækket op til 80% af de samlede udgifter i forbindelse med din deltagelse på kurset.

Den Kommunale Kompetencefond

Sådan søger du

1. Find det kursus, du vil deltage på.


2. Tilmeld dig kurset.


3. Opret en ansøgning via
www.denkommunalekompetencefond.dk
Ansøgningen underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder.


4. Ansøgningen behandles, hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Der modtages normalt svar på ansøgningen indenfor 14 dage til en måned.

Hanne Reinhold Piekut

Kursussekretær

63 18 33 10

Undervisere

Micky Boegvad Demant Lindharth Pædagogisk konsulent