Aktiv læring i tysk: Elevinddragelse i praksis

Kursus

Hvordan vækker og bevarer vi elevernes nysgerrighed og lyst til at lære tysk?

 

Med afsæt i inspirerende læremidler dykker vi ned i konkrete aktiviteter og praksisnære arbejdsformer, der kan gøre din undervisning levende og skabe inspirerende læringsmiljø.    

Undervisning
I tidsrummet 09.00 - 15.00 Datoer: 26/11/2026
Underviser
Tilmeldingsfrist.: 26/10 2026 Aktivitetsnummer : OE26dlfab
2.260,- DKK Tilmeld

Deltagerprisen er inkl. forplejning. Der er ikke materialeudgifter i forbindelse med dette kursus.

Kursusbeskrivelse

Kurset sætter fokus på, hvordan vi som undervisere kan fremme elevernes engagement og aktive deltagelse i tyskundervisningen. Gennem refleksion, afprøvning og udvikling arbejder vi med konkrete læremidler og sprogaktiviteter, der understøtter en kommunikativ tilgang og styrker elevinddragelsen.

 

Vi undersøger, hvordan vi kan redidaktisere og stilladsere materialer, så de skaber meningsfulde og elevnære sprogbrugssituationer. Kurset lægger desuden vægt på refleksion over egen praksis og udvikling af didaktiske greb, der fremmer differentiering og deltagelsesmuligheder for alle elever.

Udbytte

  • Du får inspiration til, hvordan du kan skabe meningsfulde sprogbrugssituationer.   
  • Du får ideer til, hvordan du kan stilladsere og redidaktisere eksisterende læremidler, som understøtter kommunikative og elevinddragende tilgange.   
  • Kurset giver dig tid og rum til at fordybe dig og udvikle egne undervisningssekvenser med afsæt i de præsenterede aktiviteter og læremidler. 
  • Du får mulighed for vidensdeling med andre undervisere. 

Målgruppe

Tysklærere i 6.-9. klasse

Tilskud dækker op til 80%

Ansatte på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) søge støtte til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.

Tilskuddet kan dække deltagerpris, materialer, opholdsudgifter, vikarudgifter og transport.

Du og din skole kan få dækket op til 80% af de samlede udgifter i forbindelse med din deltagelse på kurset.

Den Kommunale Kompetencefond

Sådan søger du

1. Find det kursus, du vil deltage på.


2. Tilmeld dig kurset.


3. Opret en ansøgning via
www.denkommunalekompetencefond.dk
Ansøgningen underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder.


4. Ansøgningen behandles, hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Der modtages normalt svar på ansøgningen indenfor 14 dage til en måned.

Hanne Reinhold Piekut

Kursussekretær

63 18 33 10

Undervisere

Helle Serup Pædagogisk konsulent