Deltagelsesmuligheder i fællesskabende pædagogisk praksis

Formålet med kursusforløbet er at styrke dagtilbuddenes arbejde med at skabe meningsfulde deltagelsesmuligheder for alle børn.

Forløbet skal understøtte udviklingen af inkluderende, fællesskabende lege- og læringsmiljøer, hvor alle børn - uanset forudsætninger - kan indgå aktivt i hverdagens pædagogiske fællesskaber.

Samtidig skal forløbet etablere en fælles faglig retning og et fælles professionelt sprog på tværs af dagtilbud, så arbejdet med trivsel, læring, udvikling og dannelse hviler på et fælles pædagogisk grundlag.

 

Læringsmål for kurset

  • Deltagerne kan analysere og styrke børns deltagelsesmuligheder
  • Deltagerne i kursusforløbet kan efter endt forløb analysere og beskrive børns forskellige betingelser for deltagelse og anvende pædagogiske tilgange, der aktivt fremmer meningsfulde deltagelsesmuligheder for alle børn i hverdagsfællesskaberne
  • Deltagerne kan skabe inkluderende og fællesskabende lege- og læringsmiljøer
  • Deltagerne kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske miljøer, der understøtter, at alle børn - uanset forudsætninger - kan være en del af leg, læring og fællesskab. Dette indebærer at kunne arbejde med principper om ikke‑diskrimination og inddragelse af børns perspektiver i praksis.
  • Deltagerne kan arbejde med  børnerettighedsperspektivet i praksis
  • Deltagerne har indsigt i  UNICEF's børnerettighedsprincipper som et etisk og pædagogisk kompas, herunder barnets ret til at blive hørt, ret til deltagelse, ret til leg og hensynet til barnets bedste i konkrete pædagogiske valg og vurderinger.
  • Deltagerne kan udvikle pædagogisk praksis gennem fælles refleksion og evaluering
  • Deltagerne kan indgå i professionelle læringsfællesskaber, hvor de sammen analyserer hverdagspraksis, deler viden og udvikler pædagogiske tilgange  der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.

Datoer og tilmeld

Forløb