Demens, seksualitet og intimitet - gør samtalen mulig
Hvordan kan du samtale om seksualitet med mennesker, der lever med demenssygdom og deres pårørende?
Datoer og tilmeld
Seksualitet og behovet for intimitet er en del af det at være menneske, også for når man lever med demenssygdom. Alligevel bliver samtalen om seksualitet ofte undladt i den sundhedsfaglige indsats. Mange sundhedsprofessionelle mangler viden og føler sig usikre i samtalen om seksualitet, og for både personer med demens og deres pårørende kan det være endnu sværere at tage initiativ til samtalen.
På denne temadag sætter vi spot på, hvordan du som demenskoordinator kan bidrage til, at seksualitet og intimitet bliver en del af den faglige indsats. Du får faglig viden og konkrete redskaber til at:
- Forholde dig til seksualitet og intimitet hos menneskers der lever med demenssygdom
- Tale med borgere og pårørende om seksualitet og intimitet
- Samtalen om seksualitet og intimitet kan blive professionelt og respektfuldt
Målgruppe
Temadagen er for demenskoordinatorer og andre sundhedsprofessionelle, som møder mennesker med demens og deres pårørende.
Oplægsholdere
Diana Kofoed, sygeplejerske og demenskoordinator, Kolding Kommune.
Diana Kofoed har mange års erfaring med demensområdet både fra hospitalsverdenen og det kommunale arbejde. Hun har tidligere været tilknyttet ældremedicinsk afdeling og Demensklinik Lillebælt og arbejder i dag som demenskoordinator i Kolding Kommune. Diana har specialiseret sig i seksualitet og demens. Hun har praktisk erfaring med at integrere seksualitet og intimitet som en naturlig del af den faglige indsats og brænder for at gøre det lettere for både borgere og kolleger at tale om seksualitet.
Helle Gerbild
Lektor, ph.d. og sexologisk rådgiver og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Helle Gerbild er fysioterapeut, sundhedsfaglig kandidat, master i sexologi og sexologisk rådgiver. Hun har tidligere arbejdet i ældreplejen og forsker i dag i seksualitet og intimitet hos mennesker med demens. Helle er koordinator for diplomuddannelsen i seksualvejledning og har skrevet ph.d. om seksuel sundhed. Hun kombinerer stærk faglig viden med stor praksisforståelse og giver inspiration til, hvordan fagpersoner kan arbejde professionelt med seksualitet og intimitet i mødet med borgere og pårørende.