Fagligt løft for børnehaveklasseledere
Kursus
Få ny viden om og konkret inspiration til lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen.
På kurset får du mulighed for at planlægge og afprøve aktiviteter, der kan bruges direkte i undervisningen, og metoder til at arbejde videre med at udvikle gode og trygge læringsmiljøer ved skolestart.
Deltagerprisen er incl. forplejning og materialer. Du kan søge tilskud til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.
Deltagerprisen er incl. forplejning og materialer. Du kan søge tilskud til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond
Fagligt udbytte
Den legende tilgang til børns læring er helt central i børnehaveklassen, for at alle børn trives og støttes i overgangen mellem dagtilbud og skole.
På dette kursus får du viden og inspiration til konkrete lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen, med udgangspunkt i børnehaveklassens seks kompetenceområder:
- Sprog
- Matematisk opmærksomhed
- Naturfaglige fænomener
- Kreative og musiske udtryksformer
- Krop og bevægelse
- Engagement og fællesskab
Fagligt indhold
På kurset får du blandt andet viden om:
- Aktiviteter i klassen der giver deltagelsesmuligheder for alle børn
- Klasseledelse, differentiering og variation i undervisningen
- En legende tilgang til at sætte fokus på børnehaveklassens kompetencemål
- Børns læring og udvikling af sprog omkring skolestart
Målgruppe
Kurset er for dig, der arbejder som børnehaveklasseleder.
Undervisningen
Underviserne vil gennem korte oplæg og øvelser sætte fokus på aktiviteter og forløb, der kan bruges direkte i din børnehaveklasse.
Du får løbende mulighed for at erfaringsudveksle og sparre på kurset omkring konkrete problemstillinger.
Tilskud dækker op til 80%
Ansatte på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) søge støtte til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.
Tilskuddet kan dække deltagerpris, materialer, opholdsudgifter, vikarudgifter og transport.
Du og din skole kan få dækket op til 80% af de samlede udgifter i forbindelse med din deltagelse på kurset.
Den Kommunale KompetencefondSådan søger du
1. Find det kursus, du vil deltage på.
2. Tilmeld dig kurset.
3. Opret en ansøgning via
www.denkommunalekompetencefond.dk
Ansøgningen underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder.
4. Ansøgningen behandles, hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Der modtages normalt svar på ansøgningen indenfor 14 dage til en måned.
Undervisere