Fagligt løft i musik

Kursus

Vil du gerne udvikle din musikundervisning og blive bedre til at inspirere og engagere eleverne? 
 
Hvis ja, kan du tilmelde dig dette kursus, hvor du får konkret og håndgribelig inspiration indenfor musikfaglige områder. På kurset skal vi lave musik, spille, synge, opleve musik sammen og arbejde med musik og bevægelse. 
 
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse. 
Undervisning
I tidsrummet 09.00 - 15.00 Datoer: 2/3/2027, 8/3, 17/3, 25/3, 2/4/2027
Underviser
Niels Stefan Kvium
Tilmeldingsfrist.: 01/12 2027 Aktivitetsnummer : ÅU512282127
10.900,- DKK Tilmeld

Deltagerprisen er incl. forplejning og materialer. Du kan søge tilskud til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.

Fagligt udbytte

På kurset får du:
  • musikfaglig inspiration til praktiske aktiviteter indenfor musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse 
  • mulighed for at eksperimentere med og afprøve forskellige musikaktiviteter sammen med andre musiklærere 

Fagligt indhold

På kurset skal vi arbejde med, hvordan vi i endnu højere grad får krop og leg integreret i musikundervisningen og faciliterer elevernes fællesskaber om musikken som det fælles tredje, og vi dykker vi ned i centrale temaer som:  
  • krop, leg og læring i musikundervisningen 
  • fællessang  
  • forskellige metodikker indenfor sammenspilsaktiviteter 
  • diversitet og lige deltagelsesmuligheder 
  • udvalgte repertoire-ideer, som kan understøtte elevernes medindflydelse og aktive deltagelse 

Målgruppe

Kurset er til dig, der er musiklærer i grundskolen og godt kunne tænke dig at styrke elevengagementet og de kropslige, legende og fællesskabende dimensioner i musikfaget.

Undervisningen

Undervisningen vil være en aktiv, fysisk undervisningsform, hvor vi vil veksle mellem korte oplæg, afprøvning af aktiviteter, udvikling af og refleksion over egen undervisning.

Tilskud dækker op til 80%

Ansatte på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) søge støtte til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.

Tilskuddet kan dække deltagerpris, materialer, opholdsudgifter, vikarudgifter og transport.

Du og din skole kan få dækket op til 80% af de samlede udgifter i forbindelse med din deltagelse på kurset.

Den Kommunale Kompetencefond

Sådan søger du

1. Find det kursus, du vil deltage på.


2. Tilmeld dig kurset.


3. Opret en ansøgning via
www.denkommunalekompetencefond.dk
Ansøgningen underskrives fysisk eller digitalt af ansøger, tillidsrepræsentant og leder.


4. Ansøgningen behandles, hvorefter ansøger, tillidsrepræsentant og leder modtager svar via de e-mailadresser, der er indtastet i ansøgningen. Der modtages normalt svar på ansøgningen indenfor 14 dage til en måned.

Louise Skovgaard Larsen

Sekretær

63 18 36 43