Kodechamp 2024

Kursus

Kodechamp er en årlig, udfordrende og kreativ Scratch/Codinglab konkurrence i kodning, gameplay og pixelartgrafik. Bliv opmærksom på, hvordan du på afgørende måde kan stilladsere processen og hvordan du sørger for, at eleverne kommer i mål og får en fed oplevelse de vokser af!

Datoer og tilmeld

Sådan kommer du i mål sammen med dine elever! 

Fagligt indhold

Fra skolestart efter sommerferien frem til fredag i uge 45, kan du sammen med eleverne begive dig på et kreativt og udfordrende kodeeventyr! Eleverne skal lave et retro computerspil i Scratch, hvor de selv designer gameplay, kode, pixelart og lyd - og det kan godt være en udfordring. Heldigvis har du god tid - og med dette kursus er du klædt på til at sikre succes for alle.

Udbytte

På kurset får du svar på disse spørgsmål og udfordringer

  • Hvad er Kodechamp?
  • Hvordan kan jeg deltage, hvis hverken jeg eller eleverne ikke kan kode i Scratch?
  • Hvordan kan jeg tidsmæssigt arbejde med forløbet?
  • Hvilke råd er afgørende vigtige at være opmærksom på?
  • Hvordan tilrettelægger og differentierer jeg forløbet, så alle kan være med?
  • Hvilke ressourcer og aktiviteter kan hjælpe mig og eleverne?

Og så prøver du også lige, at lave dit eget helt simple spil med din egen Pixelart grafik.

Målgruppen:

Undervisere/pædagoger i 5.-9. klasse med interesse for en eller flere af følgende områder:

  • Digitalt design og teknologisk handleevne
  • Udvikling af elevernes problemløsningsstrategier og planlægningskompetencer.
  • Udvikling af elevernes samarbejds- og kreative kompetencer.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er ekskl. forplejning.

Ture Reimer Mattesen Konsulent, teknologiforståelse
Ulrich Pedersen Dahl Konsulent, teknologiforståelse
Karina Lund Kursussekretær

Datoer og tilmeld

Forløb