Læsevejledernes dag 2024

Læsevejledernes dag - når ALLE vejledere er skrivevejledere

Kl. 8.30 – 9.00
Morgenmad

Kl. 9.00 – 9.10
Velkomst v/ Anette Vestergaard, Rikke Kroer og Louise Duus, pædagogiske konsulenter ved CFU i UCL.

Kl. 9.10 – 10.25
Skriv meget på fagenes premisser v. universitetslektorer Iris Hansson Myran og Trude Kringstad, Nasjonalt senter for skriveopplæring og skriveforskning, Trondheim.

I dette innlegget retter vi søkelys mot skriving som et viktig verktøy for læring i alle fag. Vi vektlegger at elevene må få oppleve skriveopplæringen som meningsfull fra første dag, gjennom å utforske skriftspråket og gjennom å bruke skriving både i lek og samhandling med andre. Utover i skoleløpet møter elevene stadig større krav til fagspesifikk skrivekompetanse. Vi vil i innlegget vårt derfor slå et slag for en eksplisitt skriveopplæring som (på ulike måter) bygger stillaser rundt elevenes skriving.

Kl. 10.25 – 10.55
Fra hurtig bogstavgennemgang til skrivning på hele skolen v/ Jeannette Hansen, læsevejleder, Seden Skole.

Kl. 10.55 – 11.25
Pause og forlagsudstilling.

Kl. 11.25 – 12.15
Workhop 1

Kl. 12.15 – 13.15
Frokost

Kl. 13.15 – 14.05
Workshop 2

Kl. 14.05 – 14.25
Kaffepause

Kl. 14.25 – 15.10
”Svage skrivere og skrivelyst” v/ Rikke Bundgaard, forfatter.

Skriveprocessen er kompleks, og hvis man er en svag skriver, kan der være mange benspænd undervejs. I dette oplæg går vi tættere på, hvilke udfordringer i skriveprocessen, vi kan kompensere for, og hvilke udfordringer vi skal arbejde med for at bevare skrivelysten. Der vil også være konkrete idéer til skriveprocesser, der giver skrivelyst.

Kl. 15.10 – 15.55
Sprogsjov med sprog-Søren fra Sprogzonen v/ Søren Stochholm, Co-founder af Sprogzonen.

I foredraget opdager tilhørerne, at de kan skelne mellem ca. 48 forskellige vokaler, at de uden at blinke kan vælge det rigtig forholdsord i ulogiske forbindelser, og at det danske skriftsprog ikke kun er upræcist og uregelmæssigt, men også decideret mangelfuldt. I sammenligninger med kinesisk og tyrkisk opdager de også, at dansk ikke er det eneste ”svære” sprog. Og til sidst får de svaret på spørgsmålet: Er dansk så egentligt svært at lære?

Kl. 15.55 – 16.00
Afslutning.

Workshop
Husk at angive 2 workshopønkser

AI i undervisningen v/ Ulrich Pedersen Dahl, pædagogisk konsulent for teknologiforståelse, CFU i UCL.

Kunstig intelligens fylder mere og mere i skolen, men hvad er kunstig intelligens egentlig og hvilken rolle kan den spille i undervisningen. På workshoppen skal vi se prøve eksempler på kunstig intelligens eleverne også kan arbejde med. Hvad er ”Promt-engineering”?, kan man bruge kunstig intelligens til idegenerering?, kan man spille rollespil med kunstig intelligens? - er bare nogle af de spørgsmål vi skal arbejde med.

Naturfaglig skrivning v/ Emil Hjerl, pædagogisk konsulent for naturfag og STEM, CFU i UCL.

En del af den naturvidenskabelige metode, lægger op til videndeling og dokumentation af de erfaringer og opdagelser man oplever i arbejdet med naturfagene. Historisk set er der lagt meget vægt på at eleverne skal lave længere rapporter eller journaler når de skal dokumentere deres arbejde, men er det overhovedet hensigtsmæssigt i grundskolen? Hvad er det eleverne skal have ud af den skriftlige kommunikation og hvordan kan de øve det? På workshoppen dykker vi ned ,i hvordan eleverne kort og præcist kan formulere hypoteser, konklusioner og perspektivering med udgangspunkt i konkrete eksempler. Hvilke sætningsstartere og signalord indeholder tekster således, at eleverne kan dokumentere deres arbejde effektivt og præcist uden kilometer lange beskrivelser.

At skrive og udtrykke matematisk forståelse v/ Bo Kristensen, pædagogisk konsulent for matematik, CFU i UCL.

Matematikfaget rummer mange faglige begreber, som har mange forskellige udtryks- og repræsentationsformer. Det er centralt at få elevernes forståelse af begreber og egenskaber italesat, da vi ved fra forskningen, at den tavse viden, kan være en væsentlig modspiller i matematikfaget. Er tavs viden egentlig en viden, eller er det en ikke-viden? Hvordan kan vi med enkle greb forsøge at få fastholdt og sprogliggjort elevernes viden i klasserummet? På workshoppen vil vi dykke ned i konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med den faglige skrivning i et matematikfagligt perspektiv, hvor fokus er på at opbygge elevernes begrebsforståelse. Vi vil udfolde tekstbegrebet i matematik, og vi vil også berøre, hvordan klassefællesskabet kan komme i spil i udvikling af elevernes faglige skrivning.

Når skrivning bliver alles ansvar – hands on på god skrivepraksis på Seden Skole v/ Jeannette Hansen

Gennem de senere år, har der været en øget opmærksomhed på, at eleverne skal skrive mere, og at vi i skolen skal have fokus på at udvikle elevernes skrivekompetence helt fra skolestart. På Seden Skole er vi godt i gang, men hvad skal der til for at få de yngste til at skrive, og hvad er det, vi oplever, at skrivningen kan for vores elever og kolleger? Vi vil give konkrete eksempler på materialer, skriveforløb og elevproduktioner samt succeser og udfordringer i processen med at få det implementeret på alle klassetrin. 

Skrivning for alle i ”det tænkende rum” v/ Pernille Hargbøl Madsen, lektor, Læreruddannelsen i Roskilde.

I det tænkende klasserum arbejder man undersøgende, og alle er skriftligt aktive i arbejdet med fælles refleksioner. Ideerne bag det tænkende klasserum stammer fra matematik, men ideerne udbredes i denne workshop til alle fag og klassetrin. Workshoppen giver indblik i og praktisk afprøvning af skrivning i det tænkende klasserum. Der vil være fokus på skrivning for læring og for deltagelsesmuligheder for alle. Du vil få konkrete ideer til styrket skrivning i alle fag, som du kan bruge i egen undervisning og til vejledning i skrivning i alle fag.

Louise Duus Skovbjerg Pædagogisk konsulent: Dansk i indskoling | Børnehaveklassen | Klasseledelse | Læsevejledning
Anette Vestergaard Konsulent, dansk udskoling og professionelle læringsfællesskaber
Rikke Kroer Bartnik Larsen Pædagogisk konsulent: Dansk indskoling/start mellemtrin, specialpædagogik og ordblindhed i danskfaget
Hanne Reinhold Piekut Kursussekretær

Datoer og tilmeld

Forløb