Når skolen giver mening for alle, så er der innovative og entreprenørskab i den - projektforløb
Projektforløb hvor vi undersøger og samskaber dialogisk, kreativ og innovativ undervisning til din hverdag.
Datoer og tilmeld
Fagligt indhold
Vi skal i fællesskab undersøge og samskabe undervisning, der fordrer aktive elever, medbestemmelse, innovation og entreprenørskab, gennem kreative og dialogiske processer.
Forløbet er bygget op om følgende:
1. mødegang - 29. januar 2025 kl. 12.30-15.30
Vi skal sammen undersøge og blive klogere på innovations- og entreprenørskabsdidaktik og åbne og kreative processer, hvor det dialogiske ligger som en fælles platform. Det bliver hands-on og stort fokus på jeres praksis, hvorfor det bliver med konkrete læremidler og værktøjer som udgangspunkt, som I kan tage med hjem og afprøve.
- Mellemliggende periode
- Afprøve og skabe erfaringer
2. mødegang - 18. marts 2025 kl. 12.30-15.30
Vi skal samskabe og lave prototyper – undervisningsdesign, modeller eller andet spændende, som bliver en del af den kommende temadag, hvor I vil få en særlig zone til temadagens shareshop session.
Temadag: Når skolen giver mening for alle – 9. april 2025 kl. 8.30–16.00
En temadag hvor vi sætter fokus på dialogisk, kreativ og innovativ undervisning i hverdagen. Dagen vil blive fyldt med oplæg, workshops, dialoger og shareshops.
Her vil I have en aktiv del i shareshoppen og fremvise det I har skabt og afprøvet, for at vise konkrete eksempler på hvordan man kan gribe undervisningen an. Det handler om at dele erfaringer og gode ideer med de andre deltagere, samt have gode dialoger om det I har med og det der opstår.
Fælles forberedelesesdag – 20. maj 2025 kl. 12.00-16.00
Vi afslutter projektforløbet til den fælles forberedelsesdag, hvor vi samler op på alle de mange erfaringer I har fået og deler ud af dem med de andre deltagere. Og så kigger vi frem mod næste skoleår, og sætter de første streger og rammer for nye forløb, ideer og perspektiver.
Vejledning og netværk
Et vigtigt element i projektforløbet, er at vi bliver klogere sammen og skaber og udvikler undervisning, som vi deler med hinanden. Derfor vil det i projektperioden være muligt at få vejledning af Celine og Morten, samt af de andre deltagere, i det omfang det er muligt.
OBS.
Projektet er gratis, da det er finansieret af Fonden For Entreprenørskab.
Der kan dog maksimalt deltage 3 fra samme skole.
Udbytte
- Få viden og erfaring med innovation og entreprenørskab
- Skabe og afprøve undervisning
- Få et konkret netværk til at spare med
- Inspirere andre
Målgruppen
Lærere og pædagoger der ønsker at deltage i et længere projektforløb med fokus på I&E.
Er du ikke i målgruppen?
Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.
Forplejning
Kurset er ekskl. forplejning.
Datoer og tilmeld
-
29.01.2025Kursus12:30 - 15:30
-
18.03.2025Kursus12:30 - 15:30
-
09.04.2025Kursus08:30 - 16:00
-
20.05.2025Kursus12:00 - 16:00