Når landskabet taler: Naturforståelse, fællesskab og faglig selvtillid i Islands levende laboratorium - Erasmus+ tur til Island

Kursus

Center for Undervisningsmidler i UCL inviterer dig til at deltage på kursus/studietur til Keflavik (Island) med temaet ”Working Across Schools for Pedagogy in Earth sciences”.

Studieturen er en del af UCL’s strategiske arbejde med den internationale dimension for grundskoleområdet under Erasmus+ akkrediteringens indsats for bæredygtighed.

Datoer og tilmeld

UCL inviterer dig til at deltage på et kursus/studietur til Keflavik (Island) med temaet ”Working Across Schools for Pedagogy in Earth sciences”. 

Turen henvender sig til:
Lærer, pædagog, leder eller vejleder, der arbejder med trivsel, læring og fællesskab og vil inddrage udendørs læring som del af dit faglige virke, elevernes personlige og sociale udvikling og fagets didaktik.

Formål med projektet Projektet tager udgangspunkt i Islands unikke naturmiljø for at udvikle nye, tværfaglige læringsformer, hvor naturvidenskab, sprog og personlig udvikling spiller sammen. Vi ønsker at skabe et rum, hvor lærere på tværs af skoler og fag kan indgå i forpligtende teambuilding og erfaringsudveksling.

Gennem mødet med naturens kræfter arbejder vi med:

  • Forståelse for naturen: Island fungerer som et levende laboratorium, hvor naturens processer og bæredygtighed gøres håndgribelige.
  • Selvstyrkelse (sjálfstyrking): Gennem faglige og personlige udfordringer i den islandske natur styrkes din professionelle selvtillid og handlekompetence i at styrke elevernes personlige udvikling.
  • Deltagelsesmulighed for alle: Vi har fokus på at afprøve pædagogiske metoder, der inkluderer alle elever i læringsfællesskabet, uanset forudsætninger.
  • Nye læringsformer og tværfaglighed: Vi undersøger, hvordan naturfag kan integreres med Nordens historie, litteratur og kulturforståelse for at skabe en rød tråd i undervisningen hjemme i Danmark.
  • Sprog og ordforråd: Vi arbejder bevidst med at sætte ord på det, vi ser. Ved at beskrive og reflektere over landskabets fænomener styrkes både det faglige og det beskrivende sprog, og du erfarer på egen krop, hvorledes sprog gør den naturlige virkelighed tilgængelig for eleverne gennem inddragende processer.
  • Refleksion i alle faser: Vi benytter systematiske refleksionsmetoder både ude i felten og inde, før, under og efter kurset, der fastholder indtryk og fremmer dybdelæring ved dig – og efterfølgende ved dine elever.

Vær opmærksom på, at dele af de faglige oplæg og samtale med elever vil foregå på engelsk.

Se den fulde beskrivelse for det internationale kursus herunder:

Download beskrivelsen

 

Datoer og tilmeld

Forløb