Små fif til flere dramapædagogiske og musiske processer i dagligdagen
Kursus
Drømmer du om at turde bringe dig selv mere i spil sammen med børnene på kreative måder, når kostumerne, trommerne og fortællingerne tages frem, og der opstår mulighed for at skabe æstetiske hverdagsøjeblikke, hvor børn og voksne griber hinandens input og tør følge hinandens spor?
Det lærer du
Du får en lang række konkrete fif og teknikker inden for det dramapædagogiske og musiske felt, som ikke kræver, at du skal have en skuespiller eller musiker i maven.
Det kræver blot ønsket om og viljen til at skabe magiske øjeblikke sammen med børn i hverdagen.
Dramapædagogiske og musiske tilgange
Du introduceres til teknikker som fx dramatisk og musikdramatisk historiefortælling, sanglege, skyggespil, improvisation og forumteater – tilgange der åbner for børns fantasi, kreativitet og engagement.
Fra idé til praksis i hverdagen
Du lærer, hvordan de kreative greb kan bruges i både planlagte aktiviteter og i spontane situationer i mødet med børnene.
Udbytte
Efter kurset får du:
• Dramapædagogiske og musiske greb, der er direkte overførbare til både rammesatte aktiviteter og mere spontane momenter i mødet med børnene.
• Fortælleteknikker til at skabe mere levende og fængende fortællinger med og uden oplæsning.
• Enkle greb til at indgå i et improviserende og legende samspil med børnene.
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til pædagogiske medarbejdere i dagtilbud.
Kontakt