Søgekursus for folkebiblioteker

Kursus

Det lærer du

Bliv skarpere til at finde, vurdere og formidle information.

 

På kurset lærer du at anvende forskellige søgestrategier i databaser, søgemaskiner og generative AI-værktøjer. Samtidig arbejder vi med kildekritik gennem hele søgeprocessen, så du bliver endnu bedre til at vurdere kvalitet, troværdighed og relevans af information.

 

Målrettet søgning
Du lærer at vælge de rette søgestrategier og tilpasse søgningen til brugerens behov. Der bliver lagt særlig vægt på referenceinterview og forskellen på databaser, søgemaskiner og Gen-AI.

 

Referenceinterview
Du bliver skarpere til at afdække brugerens informationsbehov gennem målrettede spørgsmål og professionelle referenceinterviews.

 

Kildekritik
Du får konkrete redskaber til at vurdere det faglige niveau i forskellige typer af litteratur samt generelle kildekritiske kompetencer i forhold til at vurdere information fra forskellige medier.

 

Praktisk anvendelse
Vi arbejder med konkrete cases fra bibliotekspraksis, og bruger værktøjer, du kan bruge direkte i dit daglige arbejde med søgning og kildekritik.

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig et hold.

Udbytte

Efter kurset kan du:

  • Anvende målrettede søgestrategier i databaser, søgemaskiner og Gen-AI
  • Tilpasse dine søgninger til forskellige brugeres behov
  • Arbejde systematisk med kildekritik gennem hele søgeprocessen
  • Gennemføre professionelle referenceinterviews, der understøtter både søgningen og dialogen med brugeren
  • Skelne mellem databaser, søgemaskiner og Gen-AI og vælge den rette løsning til den konkrete opgave
  • Omsætte søgeteknik og kritisk informationssøgning direkte i dit daglige arbejde.

Fra teori til praksis

Undervisningen tager udgangspunkt i de situationer og spørgsmål, som biblioteksansatte møder i hverdagen.

Du arbejder med konkrete cases og eksempler fra praksis og får mulighed for at afprøve metoder og værktøjer undervejs.

Der er særligt fokus på sammenhængen mellem referenceinterview, søgestrategi og kildekritik, så du får en helhedsforståelse af den professionelle søgeproces.

Målgruppe

Kurset er for medarbejdere på folkebiblioteker, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for informationssøgning, referenceinterview og kildekritik.

Kontakt

Fagligt indhold og kursusinformation

Nini Jensby Nielsen

Bibliotekar

21 48 35 30