Styrk dine vejlederkompetencer som intern vejleder
Kursus
Kurset klæder dig på til at understøtte kolleger, der er i gang med, eller skal i gang med, kompetenceudvikling som fx Diplom i Erhvervspædagogik eller pædagogikum.
Du får redskaber, metoder og perspektiver, som gør dig i stand til at løfte vejledningsopgaver professionelt, uanset om du arbejder i et værksted, et klasselokale, en institutionel ramme eller i et tværfagligt team.
Kompetencer
Vejledningskompetencer
Du får metoder til at vejlede kolleger i deres planlægning, didaktiske valg og håndtering af pædagogiske udfordringer. Du træner kommunikation og relationsarbejde og arbejder med, hvordan dialogbaseret vejledning skaber udvikling.
Organisatoriske og udviklingsorienterede kompetencer
Du lærer at facilitere professionelle læringsfællesskaber, der styrker samarbejde og faglig udvikling på tværs af organisationen. Du bliver bedre rustet til at bidrage til implementering af pædagogiske strategier og skolens overordnede udviklingsarbejde og til at bruge data, evalueringer og feedback som afsæt for forbedring af undervisningen
Faglige og pædagogiske kompetence
Du får et fagligt og pædagogisk brush up, hvor vi genbesøger centrale principper for, hvordan elever med forskellige forudsætninger lærer og udvikler sig. Med afsæt i allerede kendt viden arbejder vi med, hvordan differentieret og praksisnær undervisning kan styrkes og tilpasses konkrete elevgrupper. Du får desuden en opdateret indføring i arbejdet med læse-, skrive- og sprogvanskeligheder og i, hvordan undervisere bedst understøtter elever med disse udfordringer.
Udbytte
Efter kurset kan du:
- Vejlede kolleger professionelt i pædagogiske og didaktiske spørgsmål med blik for elevernes forskellige læringsforudsætninger
- Bidrage aktivt til udvikling af praksisnær og sammenhængende undervisning
- Facilitere kollegiale læringsfællesskaber og sparringsprocesser
- Håndtere etiske dilemmaer i vejledningssituationer med sikkerhed og faglig tyngde
- Indsamle, analysere og anvende data til forbedring af undervisning og vejledningspraksis
- Deltage kvalificeret i skolens strategiske og organisatoriske udvikling
Deltagerprofil
Kurset er for dig, der:
- Er lærere og vejledere på uddannelsesinstitutioner fx erhvervsuddannelser, AMU eller ungdomsuddannelser, og ønsker at styrke din rolle i kollegial vejledning og organisatoriske læreprocesser.
- Har ansvar for pædagogik, planlægning, kvalitet eller udvikling, som vil opbygge stærkere kompetencer inden for læringsvejledning, didaktik og udviklingsarbejde.
- Der er i berøring med eller skal samarbejde med medarbejdere eller kollegaer, der tager Diplom i erhvervspædagogik, pædagogikum eller anden kompetenceudvikling, og som ønsker at bidrage kvalificeret til skolens faglige og pædagogiske udviklingsindsatser
Kontakt
Undervisere
Anders Rasmussen er lektor og konsulent ved UCL med solid erfaring i fagdidaktisk udvikling, vejledning og professionelle læringsfællesskaber. Han arbejder bl.a. med inkluderende klasseledelse, ressourceteams, adjunktforløb og -vejledning og underviser på pædagogiske akademi- og diplomuddannelser.
Pia Bælum Christensen er lektor og konsulent ved UCL. Hun har mange års erfaring med børn og unge i udsatte og følelsesmæssigt udfordrede situationer og arbejder med inklusion, neuropsykologi og aktionslæring.
Pia underviser på pædagogiske diplomuddannelser og udvikler læringsmiljøer, der rummer forskellige elevbehov.