Teknologiforståelse i matematik

Kursus

Teknologiforståelse skal snart ind i skolens eksisterende fag, men hvordan kan sådan en matematikundervisning se ud, hvis matematikfagligheden ikke skal forsvinde?

Datoer og tilmeld

Bliv klædt på til at integrere teknologiforståelse i matematik.

Fagligt indhold

I det nye udspil for folkeskolen har en ny faglighed fundet vej ind i fagrækken. Teknologiforståelse skal fremover være et valgfag i udskolingen men samtidig er der lagt op til, at teknologiforståelse skal integreres i en række eksisterende fag.

Integration af teknologiforståelse i matematikundervisningen har vist sig at være udfordrende at håndtere, hvis man ikke samtidig skal give køb på noget af matematikfagligheden, og det stiller store krav til læreren at jonglere med de to fagligheder på samme tid.

På kurset vil vi vise veje til at gøre mødet frugtbart for begge fagligheder uden at udvande nogen af dem. Vi vil igennem konkrete hands-on eksempler og fælles diskussioner dykke ned i de digitale teknologier og artefakter, og se hvordan arbejdet med dem kan fungere som nye veje til at eleverne lærer matematik. Samtidig vil vi udfolde de relevante dele af teknologiforståelsesfagligheden, men kan komme omkring.

Udbytte

  • Indblik i relevante dele af teknologiforståelsesfagligheden som fx digital myndiggørelse og konkrete tilgange og aktiviteter til at komme omkring den i matematikundervisningen.
  • Overblik over stofområder i matematik, der kan komme i spil i kombination med teknologiforståelsesfagligheden.

Målgruppen:

Lærere fra 4. til 10. klasse og vejledere i matematik.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. kaffe/the og kage.

Bo Teglskov Kristensen Konsulent, IT og teknologi og matematik
Rikke Teglskov Konsulent, Matematik
Hanne Reinhold Piekut Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær

Datoer og tilmeld

Forløb