Vandkompetence og selvredning i skolen

Kursus

Kursets fokus er vandkompetence og selvredning – i tråd med de nuværende Fælles Mål.

 

Kurset består af en fælles intro, hvorefter deltagerne vælger én ud af to mulige workshops, som er beskrevet nedenfor.

Undervisning
I tidsrummet 08.30 - 14.30 Datoer: 25/9/2026
Underviser
Mette Messell
Tilmeldingsfrist.: 25/08 2026 Aktivitetsnummer : VE26idra3
2.450,- DKK Tilmeld

400 kr. i rabat ved abonnementsordning

Hjernen i vand og veje til succesoplevelser med skolesvømning

Hvordan reagerer hjernen og kroppen, når vi kommer i vand? Og hvad betyder det for lærerens planlægning af undervisning i vand?

Med afsæt i Selvredningsstigen™ stiller vi skarpt på spørgsmålet: Hvordan kan vi tilrettelægge skolens vandundervisning, så den udvikler reel vandkompetence?

Efter oplægget har du en forståelse for, hvad der trigger hjernen i vand, samt begreberne vandforsigtighed og vandskræk og deres betydning for børns adfærd.

Vi præsenterer, hvordan sanser, vejrtrækning og instinktive reaktioner påvirker børns adfærd i vand, og viser, hvordan vi som lærere kan møde disse reaktioner med en didaktisk og tryghedsskabende tilgang.

Vi introducerer Selvredningsstigen™ som en didaktisk ramme for progression i vandkompetence og sætter fokus på, hvordan legende læring i og omkring vand kan understøttes med sikkerhed og tryghed i centrum.

Hvad børn skal lære for at begå sig sikkert i og omkring vand? Hvordan lærer vi børn at begå sig sikkert i og omkring vand – ikke kun i svømmehallen, men også i virkelige situationer? Hvordan reagerer kroppen, når vi falder i vandet med tøj, sko eller waders? Hvordan undgår vi at havne i sådanne situationer? Og hvordan kan vi undervise i vandkompetence på en måde, der reelt forbereder børn på de risici, de møder i hverdagen?

Denne workshop tager afsæt i arbejdet med praksisnær vandkompetence. Du får både teoretisk indsigt og praktiske øvelser, der viser, hvordan vandkompetence kan trænes realistisk, sikkert og meningsfuldt.


Underviser: Maria Jæger
Lokale: Svømmehal og teorilokale

Denne workshop ruster dig til at styrke elevernes vandkompetence gennem innovative tilgange fra forskningsprojektet Alle skal lære at svømme.

Vi udforsker Eksperimentarium-tilgangen, der bruger leg og fantasiuniverser til at åbne for arbejdet med de fire grundfærdigheder og de 15 selvredningstrin i Selvredningsstigen™. Tilgangen skaber et solidt fundament for tryghed og sikkerhed i vand.

Vi dykker også ned i Multisvøm-tilgangen, hvor eleverne arbejder med at kombinere og opfinde deres egne svømmestilarter. Her flyttes fokus fra teknisk perfektion til effektiv fremdrift og alsidige bevægelsesmønstre med udgangspunkt i et vandkompetenceperspektiv.

Du går fra workshoppen med konkrete aktiviteter til svømmeundervisningen, teoretisk forståelse af de to tilgange samt gennemprøvede forslag til lektionsplaner og læremidler. Dermed får du inspiration og idéer til nye måder at tænke skolesvømning på, så alle elever kan være med.

 

Underviser: Marie Messell

Udbytte

Efter kurset kan du:

  • Forstå, hvordan hjernen og kroppen reagerer i vand
  • Arbejde med Selvredningsstigen™ som didaktisk ramme
  • Planlægge tryg og progressiv svømmeundervisning
  • Bruge konkrete øvelser, der styrker elevinvolvering og deltagelse

Efter kurset har du viden om at skabe:

  • Styrket kvalitet og retning i skolens svømmeundervisning
  • Fælles sprog og tilgang til vandkompetence og sikkerhed
  • Øget fokus på forebyggelse og tryghed i vandaktiviteter
  • Svømmeundervisning hvor flere elever deltager aktivt og udvikler vandkompetence

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til lærere i skolen, der underviser i svømning og vandaktiviteter, og som ønsker kompetenceudvikling med særligt fokus på vandkompetence og selvredning.

Som udgangspunkt forventes deltagerne at deltage aktivt i de praktiske workshops i svømmehallen. Hvis der er særlige grunde til det, kan man undtagelsesvis deltage fra bassinkanten.

Kontakt

Karina Lund

Kursussekretær

63 18 34 27