Kaffe og kloge hoveder
Den viden vi opbygger, vil vi gerne dele med jer gennem Kaffe og kloge hoveder – kom hjem med noget godt!
Kaffe og kloge hoveder vil hver gang have et bestemt fagligt tema, hvor undervisere og vores samarbejdspartnere fortæller om, hvordan vi har udviklet et produkt eller et fagligt felt hos virksomhederne. Vi præsenterer værktøjer og metoder, du kan tage med hjem, og du har mulighed for at tale med vores undervisere eller forskere omkring din egen organisation.
Der er tid og mulighed for at netværke med andre med samme interesse, og så byder vi på kaffe og lidt godt, også til maven.
På UCL Erhvervsakedemi og Professionshøjskole skaber vi viden og løsninger i samspil med erhvervslivet, løsninger der danner grundlag for nye handlemuligheder for virksomheder i samfundets stigende forandringspres. Det gør vi gennem forskningsbaseret viden og praktiske udviklingsprojekter med undervisere, forskere og virksomheder.
Dette bidrager til at erhvervslivet kritisk kan evaluere og indoptage forandringer, som for eksempel ny teknologi, nye trends eller krav fra omverdenen som betyder ændrede forretningsmodeller, nye arbejdsmetoder eller ændrede ledelsesstrukturer.